Stjerneforfatter sætter sig som et fiskeben på tværs i halsen

Celeste Ngs velmente roman »Alt det jeg aldrig fortalte dig« skæmmes af usandsynligheder og et absurd billedsprog.

Celeste Ngs »Alt det jeg aldrig fortalte dig« er en spøjs blanding af  triviallitteratur og velment story telling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kevin Day/PR

En fortvivlet ægtemands hustru er skredet, fordi hun vil realisere sig selv. Han finder et kasseret afskedsbrev, som hustruen rev i småstykker og smed i en affaldspose, som hun ikke tømte. Ægtemanden fisker stumperne op og rekonstruerer brevet.

Sandsynligt? Nej.

Samme hustru kigger i sin på mystisk vis afdøde datters taske, som politiet allerede har undersøgt grundigt, og finder uden større besvær noget, som politiet havde overset, nemlig en pakke kondomer og en pakke cigaretter.

Sandsynligt? Heller ikke.

Men sådan er der en del usandsynligheder, der skal få plottet til at gå op i den meget hypede amerikanske forfatter Celeste Ngs debutroman fra 2014, »Alt det jeg aldrig fortalte dig«, der nu er kommet på dansk. Usandsynlighederne hører til bogens udtalte svagheder. Men de står ikke alene.

Det gode ved »Alt det jeg aldrig fortalte dig« (der i 2017 blev efterfulgt af »Små påsatte brande«) er, at den indeholder mange præcise (eller i hvert fald præcist lydende) skildringer af liv og situationer i et fordømmende, racistisk og kvindefjendsk USA, der har, og i endnu højere grad havde, meget klare holdninger til, hvad der er normalt og gennemsnitligt, og hvad der skiller sig ud på den dårlige måde. Romanens familie er en »blandet« familie med far, mor og tre børn, hvor moderen, Marilyn, er hvid, mens faderen, James, har kinesiske rødder, og det at have asiatisk baggrund i USA var åbenbart ikke noget at grine ad i 1950erne, da Marilyn og James blev gift. Som »skævøje« var man ikke som de andre, og det var det værste, man ikke kunne være. Marilyns mor advarede om konsekvenserne allerede før datterens bryllup:

»Du kommer på bedre tanker. Du kommer til at fortryde det.«

»Resultatet er en spøjs blanding af triviallitteratur og velment story telling i en lidt tvivlsom oversættelse.«


Men gift, det bliver de, og racismen er ikke det eneste problem, der plager de nygifte. Marilyn drømmer om at blive læge, men må affinde sig med, at en kvindes plads er i hjemmet. Forventningerne til hende udtrykker Celeste Ng præcist ved at citere fra Marilyns afdøde mors gamle kogebog, hvor der står absurde ting som »Kagedåsen skal altid være fuld. Findes der noget bedre tegn på, at man befinder sig i et rart hjem?« og »Når du gifter dig, vil din mand foretrække at få sine æg serveret på en bestemt måde.« De scener er romanens fineste øjeblikke.

Bilen får et hjerteanfald

Celeste Ng, der selv har kinesiske rødder, har meget på hjerte, og hun lægger alle sine brikker pænt til rette, med en handling i 1950erne og en handling i 1970erne, og der er også en spændingsmotor i form af et dødsfald (i 1970erne), som man læser om i allerførste sætning – »Lydia er død« – og hvis årsag først afsløres til aller-allersidst. Man mærker dog næsten alt for tydeligt det møjsommelige arbejde, det var for forfatteren at få det hele til at hænge sammen, og samme forfatter gør da også selv et stort nummer ud af anstrengelserne i det flere sider (!) lange »Tak«, der er trykt bagest i bogen: Tak til agenten og tak til redaktørerne og tak til lærerne og tak til skrivevennerne og tak til venner og familie og tak til min mand og tak til min søn. Puha. Bundlinjen er, at så meget er der altså heller ikke at takke for.  »Alt det jeg aldrig fortalte dig« kunne været blevet en ganske god roman, men den skæmmes af sit åbenlyse præg af konstruktion og af sine usandsynligheder og – især–  af et vildtvoksende, absurd billedsprog:

Hun »gik i stå på de sidste ord, som en lp, der gik i hak«. »Tavsheden mellem dem størkner som is«. Hans ansigt klarede op, »som om en truende sky var drevet på flugt af et stærkt vindpust«. »Bilen gik i stå, som om den havde fået et hjerteanfald«. Lyset »lagde sig på dugen som smeltet smør«. Det isnende blik »var som en spand koldt vand i hovedet på ham«. »Hendes tanker ramlede mod glasset som en indespærret bi«. En dråbe vand triller, »som en lille, genert mus«. Og så videre og så videre.

Celeste Ngs sproglige excesser sætter sig »som et fiskeben på tværs i halsen« for nu at bruge en af forfatterens egne vendinger, og det hele bliver ikke sjovere af, at den danske oversættelse et sted henviser til noget så uamerikansk som en enkrone, og at alle, også fremmede og mennesker med strengt professionelle relationer til hinanden, er dus. Resultatet er en spøjs blanding af triviallitteratur og velment story telling i en lidt tvivlsom oversættelse, og er det sandsynligt, at jeg vil anbefale den slags til nogen, frem for så meget andet god og aktuel litteratur, oversat eller ej?

Nej.

Foto: Forlaget Hr. Ferdinand.

Alt det jeg aldrig fortalte dig

Forfatter: Celeste Ng. Oversætter: Lisbet Kjær Johansen. Sider: 304. Pris: 250. Forlag: Hr. Ferdinand.