Alle havde mistet troen på ham, og han måtte trygle holdet om en plads til en lav løn. Nu leverer han et af sportshistoriens største comeback

Den britiske supersprinter Mark Cavendish’ karriere var ovre, mente kritikerne. Sygdom og depression havde sat en stopper for sejrene for en af cykelsportens mest vindende cykelryttere. Men nu har Mark Cavendish leveret et comeback, de færreste troede var muligt.

Mark Cavendish græder glædestårer, efter han vandt tirsdagens etape i Tour de France. En årelang periode uden nævneværdige resultater stoppede her. Tim De Waele/Reuters/Ritzau Scanpix

I en årrække fik britiske Mark Cavendish tæv af tilværelsen.

Præstationsmennesket kunne ikke præstere, resultaterne udeblev, og kritikken tog til. For hvorfor kunne han ikke bare se i øjnene, at han var færdig? Hvorfor insistere på at blive et af cykelsportens ringvrag?