Hun har levet i et madfængsel og klaret sig igennem dagen på suppepulver fra den grønne og gule Knorr-pakke. Stået foran et spejl og i desperation forsøgt at bekæmpe en bums forud for mødet med en afslørende zoomlinse. Fra Alberte Clement Meldal var 14 og de næste 17 år var hun model i den internationale superliga.
I dag er hun 45 år, arbejder som journalist i DR, er stadig en meter og 80 høj og siger, at hun nok vejer 30 kilo mere, end da hun indledte sin karriere som helt ung.
Er du ked af din krop i dag?
»Ja, det er jeg da indimellem. Men det tror jeg er naturligt, og jeg er ret sikker på, det ikke er anderledes for mig, fordi jeg har været model, end det er for alle andre, som også bliver ældre og mærker, hvordan kroppen forandrer sig. Der er et kropsligt forfald fra den dag, vi bliver født, og til den dag, vi dør. I virkeligheden er forfaldet en forståelse for og en accept af, at vi skal dø.«
»Det kan så være rigtig svært at acceptere og er ikke noget, vi bryder os om at tænke på. For mit eget vedkommende er min kropsutilfredshed ikke større i dag, end den var, dengang jeg levede op til modebranchens skønhedsidealer. Om lidt kommer jeg i overgangsalderen med svedeture og skægstubbe på hagen. Livet er én lang række af … jamen, det er jammerligt og ubarmhjertig! Hvis det altså er dét blik, man vælger.«
Forfængelighed og jagten på skønhed har altid spillet en rolle for mennesker. Årsagen er simpel og bakket op af videnskaben: Smukke mennesker har store fordele i tilværelsen. De får bedre job, højere lønninger og lavere straffe og har lettere ved at finde en partner. I en række artikler ser Berlingske nærmere på det stigende antal mennesker, der jager skønheden, blandt andet gennem plastikkirurgi. Men også på, hvordan vi forholder os til egne og andres jagt på skønhed.
»Hvis vi ikke var så optagede af, hvordan vi selv og alle andre så ud, tror jeg, man kunne få frigivet en helt masse energi til alt muligt andet, der er langt vigtigere,« mener Alberte Clement Meldal.
»Det ligger der en stor personlig frihed i. Lad andre mennesker være, lad dem spise en burger i fred og drop så alle sundhedsregimerne, som kun indskrænker friheden.«
»Hvis mine øjenlåg på et tidspunkt trænger …«
For Alberte Clement Meldal er det håbet, at vi om nogle år kan tale om for eksempel vægt på samme fordomsfrie måde, som de fleste i dag taler om homoseksualitet.
»Vægt, kropstørrelse og udseende bør være noget, folk selv har ret til at bestemme over, uden at de skal diskrimineres af andre eller af et generelt samfundssyn.«
For nogle år siden tog Alberte Clement Meldal en beslutning. Hverken hendes eget eller andres udseende skulle længere fylde ret meget. Og så skal vi holde op med at shame hinanden, mener hun. Især når det kommer til vægt.
»Vi tror, at vi ud fra andre menneskers vægt kan bestemme hvilken slags liv, de lever. Hende dér, hun sidder helt sikkert ved kassen i et discountsupermarked, dyrker ikke motion og spiser kun alt det, der er usundt og aldrig økologisk. Ham den tykke dér er sikkert enlig og bor i Udkantsdanmark. Vi har en masse fordomme og en intolerance over »for, hvordan andre ser ud.«
Har du overvejet at få en kosmetisk operation, Botox, bodymolding – et eller andet?
»Nej, det har jeg ikke. Men hvis mine øjenlåg på et tidspunkt trænger til at blive løftet, fordi jeg har måske har svært ved at se, kan det godt være, jeg vælger det. Hvad andre får foretaget, må de selv om. Jeg dømmer ingen. Det er min erfaring, at det ikke er til gavn for nogen at rende rundt og dømme hinanden. Muligheden for kosmetisk behandling er der jo, og så kan vi ikke sige: »Niks, med de dér bryster. Dét kan du godt glemme alt om!«« Det nytter ikke at sige til unge mennesker: »Nu må I ikke synes dårligt om jeres krop, derfor må I ikke få lavet nye bryster, lagt filler i læberne eller noget andet.««
Selvom det står frit for at vælge kosmetisk behandling, mener Alberte Clement Meldal godt, at man kan diskutere en aldersgrænse. Kommer hendes egne to døtre, der i dag er syv og ni år, om nogle år og ønsker kosmetisk behandling, kan de forvente at få nej. Medmindre de er fyldt 18 år.
»Jeg vil sige til dem: »Hold your horses.« Der kan nå at ske rigtig meget med deres bryster og deres krop. Indtil de er 18 år, er det mig, der bestemmer, og jeg er benhård på det punkt.«
Vi spildte vores teenageår
Ifølge Alberte Clement Meldal har vi sværere ved at være autentiske i vores relationer, hvis vi er kede af den måde, vi ser ud på. Eller hvis vi tillægger udseendet en alt for stor betydning.
»Der går en masse god energi tabt, når man har et overdrevent fokus på udseende. Det kan jeg sige, fordi jeg selv har prøvet det, da jeg var model, hvor jeg i mere end 17 år var fanget i et madfængsel. Jeg havde ikke meget personligt overskud, kæmpede med mit selvværd og syntes ikke om mit eget ydre. Jeg er overbevist om, at vi var mange, som spildte vores teenageår med en alt for stor opmærksomhed på udseendet.«
Mennesker har til alle tider været forfængelige og optaget af sig selv og deres ydre. Er der noget forkert i det?
»Nej, det er ganske naturligt. Vi findes jo i verden med vores kroppe. Ligesom vi findes med vores sind. Vi skal måske blot i højere grad acceptere hinandens forskelligheder, og at forholdet til kroppen i sin essens er udfordrende.«
Forskelligheder og krop var også temaet i rækken af radioprogrammer på P1 med titlen »Jeg er nøgen«, som Alberte Clement Meldal stod bag sammen med journalisten og debattøren Adam Holm.
I det autofiktive radiodrama »Supermodel« har hun beskrevet livet som model. I podcastserien »Tynd og glad?« handlede det ligeledes om skønhed og vægt. Og i de senere år er det blevet til en kritik i medierne af modebranchens behandling af de ultratynde modeller. En kritik, der også kommer til at indgå i den bog, hun arbejder på med den foreløbige titel »Fed, på den fede måde,« som udkommer til næste år.
For Alberte Clement Meldal findes der ikke en naturlig eller en unaturlig krop. Alle kroppe er naturlige, mener hun, også selvom de er blevet opereret.
»Er en krop uden blindtarm unaturlig? Eller en krop uden det ene bryst? Den er blot naturlig på en anden måde. Alt menneskelig aktivitet er naturlig, fordi vi er mennesker og natur.«
Er du i dag ligeglad med dit udseende?
»Nej, overhovedet ikke, men det skal bare ikke have et overdrevent fokus. Jeg synes, vi kommenterer hinandens udseende i en grad, som er ude af proportioner. Man kan blive dybt såret, og en kommentar kan let blive misforstået. Hvis man siger til en person, der har været på slankekur:
»Gud, hvor ser du godt ud,« er det sikkert ment som en kompliment, men betyder det så, at vedkommende ikke så godt ud før? Synes han så ikke, at jeg så godt ud, før jeg tabte mig? Hvorfor skal det overhovedet kommenteres? Eller hvis én spørger mig, hvor gammel jeg er, og jeg så siger 45, og vedkommendes replik er:
»Hold da op, det ser du ellers ikke ud til, du holder dig virkelig godt.« Skal jeg så opfatte det som en kompliment? At jeg faktisk bliver betragtet som slidt og gammel og derfor ser bedre ud, end man kunne forvente?
Måske vil folk bare gerne sige noget pænt til hinanden, og her var så en anledning?
»Ja, og det skal man endelig gøre. Men i stedet kan man sige: »Du ser sgu' dejlig ud, den kjole klæder dig godt.« Eller: »Jeg synes, du er mega tiltrækkende og sexet.« Dét går jeg stærkt ind for.«
Bryster på størrelse med kammerjunkere
Dengang Alberte Clement Meldal ankom til Milano som helt ung teenager, havde de sagt: »Du kan blive stor, Alberte. Ligesom supermodellerne. Du har potentialet.«
Og hun fik succes. Tjente gode penge og blev kendt, både i modebranchen og i offentligheden, inden hun som 30-årig sluttede sin modelkarriere for at begynde at arbejde på fuld tid som journalist.
Du har sidenhen forholdt dig kritisk til de unge modellers kropsvægt. Hvorfor må modellerne ikke selv om det?
»Modeindustriens skønhedsideal er i min optik uhensigtsmæssigt og usundt for de allerfleste kvinder. Idealet forestiller en 14-årig pige, og det har intet at gøre med, hvordan voksne kvinder, der spiser nok, ser ud. Jeg har ikke kendt nogle internationale modeller, som ikke har levet i et slankekursregime med katastrofale konsekvenser til følge. For mit eget vedkommende har jeg, foruden det mentale fængsel, formodentlig fået knogleskørhed af at spise for lidt.«
Alberte Clement Meldal afviser, at kvinder ikke må have lov til at være tynde.
»Selvfølgelig må man det, hvis det er sådan, man nu er født. Men man skal ikke forsøge at leve op til det tynde kropsideal, hvis ens krop er genetisk disponeret for noget andet.«
Set med modebranchens øjne var Alberte Clement Meldal som 16-årig idealet af en smuk kvinde. Langbenet og tynd – hun vejede 56 kilo fordelt på 180 centimeter – og hun havde, hvad der blev defineret som et modelansigt.
»Men jeg var ked af mine små bryster, som dengang var på størrelse med et par kammerjunkere. I dag skal jeg have en størrelse F nede i brystbeholderbutikken, som mine døtre kalder det. Sådan er det med vores kroppe, de forandrer sig jo.«
Siden de legendariske supermodellers tid med Helena Christensen, Cindy Crawford, Naomi Campbell og Kate Moss er der vendt op og ned på meget, mener Alberte Clement Meldal.
»Tidligere var modellivet forbeholdt de få. I dag er rigtig mange unge blevet en slags fotomodeller i deres eget liv på de sociale medier, og det har – som jeg ser det – fået nogle ret alvorlige konsekvenser. Den overdrevne fokus, vi som professionelle modeller havde på vores udseende, har spredt sig og er blevet mainstream, når billeder deles på Instagram og Facebook.«
En anden udvikling, Alberte Clement Meldal peger på, siden hun selv var på forsiden af modebladene, er retouchering af billeder.
»Man retoucherede slet ikke billederne i det omfang og på den måde, man gør i dag. Man skrabede og malede lidt på selve fotografiet, hvis man skulle fjerne noget, modsat nu, hvor alt bliver topretoucheret. Det har skabt en mulighed for, at det perfekte er blevet perfektioneret endnu mere i en form for et idealunivers. Det synes jeg er ret skræmmende.
Og hvis de, der i dag inkarnerer skønhedsidealet, ikke engang kan leve op til det, fordi de er retoucheret og lever på en evig slankekur, hvem kan så? Det er et tegn på, at idealet er forskruet og sygt. En ren fantasi, ligesom prinsesserne i en Disneyfilm.«
»Det er da indlysende - jeg er jo forfængelig«
Heller ikke kosmetiske operationer var almindelige, da Alberte Clement Meldal for 30 år siden indtog catwalken sammen med de andre topmodeller.
»Det var stadig mest noget, skuespillerne i Hollywood fik lavet, og som var vanvittigt dyrt. I dag er jeg ret overbevist om, at modeller får foretaget alt muligt. Rettet tænder, forstørret bryster. Kosmetiske behandlinger er jo blevet normalt og tilgængeligt for mange, også for mennesker, der ikke lever af deres udseende.«
Da Berlingskes fotograf skulle tage billeder af dig i forbindelse med dette interview, ønskede du at se billederne og godkende dem inden udgivelse. Hvorfor?
»Det er da indlysende. Jeg er jo forfængelig. Men en sjov pointe her er, at de modelbilleder, jeg syntes særlig godt om af mig selv, da jeg var ung, synes jeg i dag ikke er de bedste billeder. Jeg synes, mine private billeder er smukkere. Måske vil mit blik på mit eget ydre igen være helt forandret om 30 år? Hvis jeg ellers er så heldig at leve så længe.«
