Der er et væld af historiske magasiner i Danmark. Der er landsdækkende historiske tidsskrifter som de akademiske magasiner »Historisk Tidsskrift« og »Fund og Forskning«. Så er der mere populære tidsskrifter som »Saxo« og »Skalk«. Der er tillige lokale magasiner, for næsten hver eneste kommune har et lokalarkiv og hver eneste region et tidsskrift – ofte af høj kvalitet. Dertil kommer populærhistoriske magasiner som »Alt om Historien« og Politikens udgivelse »Historie«. Plus mange andre.

På forsiden af »Æra – Mød historien!« ses Christian 10. i genforeningsåret, 1920. Man kan læse om kongen i Hans Schultz Hansens artikel om Genforeningen og sønderjyden H.P. Hanssen i magasinet »Æra – Mød historien!«. Artiklen er genbrug fra Hans Schultz Hansens biografi om H.P. Hanssen fra 2018.

Så man skulle ikke tro, at der var plads til flere, men det mener folkene åbenbart på tidsskriftet »Ræson«, der ellers beskæftiger sig med nutidig politik på den »progressive« kulturradikale måde. »Ræson« har netop søsat et historisk tidsskrift, der skal udkomme fire gange om året, og hvor første nummer nu foreligger under navnet »Æra – mød historien!«