Adrian Hughes: Dronningen fortalte mig forleden om et af sine særlige talenter

Hvad sidder du med lige nu og her?

»Jeg har netop interviewet Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. Majestæten var svært begejstret for emnet, som var hendes forhold til sprog, metaforer, gentagelser og taleskrivning. Det ligger hende tydeligvis meget på sinde. Vi bringer samtalen i »Klog på Sprog« (på P1, red.) denne fredag, som jo også er Majestætens fødselsdag. Dronningen fortalte om, hvad hun selv kalder sit talent »for at vride ord«, og at hun bevidst forsøger at undgå, at »der lægger sig støv« på vendingerne.«

Hvad er dansk kultur for dig?

»Jeg bliver altid glad for at møde de ildsjæle, som er ansvarlige for at holde gang i foredrag rundt om i danske forsamlingshuse. Med to skub-op-is og en gråpære som betaling sørger de for, at der er tilbud til dem, som hellere vil ud og høre en personlig historie end blive hjemme og stene foran skærmen. Hvis man måtte, fortjente de et kram.«

Hvad er den bedste kulturoplevelse, du har haft for nylig?

»Jeg fortrækker til enhver tid liveoplevelser, så der er før, under og forhåbentlig også efter corona. Line Knutzons »Livstidsgæsterne« på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg var teater i spitzenklasse. Vittigt, originalt, genkendeligt og forståeligt. Den 5. april streamede jeg Folketeaterets fremragende udgave af Kaj Munks »Ordet«, som var stærkt besat i alle roller og forbilledligt formidlet på tv med nærbilleder og god lyd.«

... og den værste kulturoplevelse?

»Jeg blev virkeligt ærgerlig over Aalborg Teaters streaming af premieren på Herman Bangs »Tine« tidligere på året. Hvis en uprøvet teatergænger satte sig foran sin computerskærm, ville den transmission have skræmt vedkommende væk fra teateret for evigt. Lyden var fjern, plumret og utydelig, og alt var holdt i totalbilleder, hvor man skulle holde øje med små kropsbevægelser for at lure, hvem som sagde replikken.«

Hårrejsende

Er du nogensinde gået i pausen i forbindelse med en film eller forestilling, eller læst slutningen på en bog først?

»Flere gange, men aldrig – som i: aldrig nogensinde – i arbejdsmæssig sammenhæng. »Ud i kulden« var Nørrebro Teaters bidrag til klimatopmødet COP15 i 2009 (i København, red.); som teater var det hårrejsende forfærdeligt, som et harmonikasammenstød i frastødende, langsom gengivelse. Ingen af de dygtige skuespillere anede, hvad de lavede på scenen. og i pausen ringede jeg til »Smagsdommernes« redaktør og anbefalede, at vi tog et andet produkt på. Men jeg så den færdig. Nørrebro Teaters Kitte Wagner lukkede selv med en beundringsværdigt risikovillig beslutning forestillingen ned få dage efter premieren.«

Hvad er den vigtigste lektie, som kulturen bør lære af coronakrisen?

»Corona har vist mange af os, hvor vigtigt det er for os selskabeligt indrettede pattedyr at ånde og opleve noget med andre mennesker. Nedlukningens fravær af levende kunstarter har for mig været som at holde vejret i halvandet år. En uventet bonus har været at lære min mand bedre at kende. Vi har udviklet genren »gåtur med podcast«, hvor vi simultanlytter samme program, mens vi får kilometer i benene og frisk luft. DR Lyd bugner af skarpt producerede fortællinger: »Det Perfekte Offer I & II«, »Kaarsberg Mysteriet« og »1,6 Kilo Coke« og så B.T.s »Det vi taler om« som et festligt tidsfordriv.«

Fortæl om det værk, der har dannet dig mest som menneske.

»Den amerikanske dramatiker Harvey Fierstein skrev i 1978 tre enaktere om bøsser i New York. I Danmark blev de tre stykker opført samlet på Rialtoteateret med Preben Kristensen i hovedrollen under titlen »Det var en lørdag aften«. For mig var det som at bingewatche en hel sæson af ens yndlingsserie på fem en halv time. Jeg blev så optaget af historien og karaktererne, at jeg var ulykkelig, hver gang der var pause. Det grundlagde min livslange forelskelse i teater som kunstform.«

Synes du, at danskerne mangler kulturforståelse og måske endda dannelse?

»Jeg finder det arrogant og usympatisk at pege fingre ad andres dannelse. Folk har forskellige interesser, og jeg bliver ikke et bedre menneske af at kende antallet af museer eller forskellen på Amor og Psyche end dem, som har styr på Saurons onde øje eller spille-levels i »Grand Theft Auto«. På et tidspunkt overfaldt jeg en sagesløs praktikant, fordi hun ikke kunne romertal, men hun svarede, at jeg ikke kunne smileys, og så stod vi lige.«

Hvorfor er kulturpolitik så lavt prioriteret i Danmark?

»Kulturpolitik er lavt prioriteret, fordi valg vindes på udlændingespørgsmål, varme hænder og nye motorveje. Kulturlivet passer i vid udstrækning sig selv, og måske er det kulturens akilleshæl (slå det op) at den ville køre videre, hvis statsstøtten bortfaldt. Mange kulturproducenter udfører deres værker, fordi de ikke kan lade være med publikum som velkomment fryns. Politisk er der ikke megen uenighed om de grundlæggende prioriteringer, og derfor har de færreste kulturministre kunnet flytte meget mere end 3-4 procent af ministeriets budget.«

Kan du pege på en kulturdebat, der har ændret noget?

»En kulturminister, som inden for sit begrænsede råderum satte gang i en kulturdebat var Brian Mikkelsen. I 2005 satte han sit fagudvalg til at lave sin Kulturkanon over cirka 100 danske værker af særlig kaliber. Det blev en diskussion af, hvad kvalitet er.«

Culture prope

Er der en særlig kunstart, der siger dig absolut ingenting?

»Jeg skammer mig intenst over, at digte fløjter hen over hovedet på mig. Ja, man kunne med rette forvente andet af en vært i et sprogprogram på P1, men digte er for mig tekster, som slutter, før de begynder.«

Hvad er det mest overvurderede værk?

»Jeg græmmes over, at flere end 970 kunstnere, studerende og kunstinteresserede ifølge det oplyste underskrev en støtteerklæring til fordel for Katrine Dirckinck-Holmfelds billedstormende barbariske ran og hærværk mod en sagesløs gipsbuste forestillende Frederik 5., som var Kunstakademiets ejendom.«

Færdiggør sætningen: Hvis jeg var kulturminister, ville jeg …

»... bakke synligt og vedholdende op om kunstnere og de levende kunstarter. Det forventer jeg også af den nuværende: om hun går på Roskildefestival, til friluftsopera i Hedeland eller til tjekkisk dukketeatergæstespil i Bådteateret, må hun selv om. Men med hendes hverv burde hun gå foran med eksemplet, at kunst og kultur kan berige enhver dagligdag.«

Hvad er den største myte eller løgn, vi fortæller andre om vores kulturliv?

»De fleste er mere ivrige for at flashe deres forbrug af det, som franskmænd kalder »culture propre«, end deres søgehistorik på nettet ville afsløre. Jeg dumper tit ind i ormehuller, hvor jeg i streg på YouTube ser biluheld og russiske idioter, der hænger fra byggekraner i 21 etagers højde. Da min mand rejste meget, så jeg tit virkeligt dumme film til langt ud på natten, om jordens mulige undergang og voldsparate hovedpersoner, som rydder hangarskibe for onde etniske stereotyper.«