Årets 10 bedste danske plader

Berlingskes musikredaktion har lyttet, diskuteret og voteret, og resultatet ligger nu klar. Her er listen over de ti bedste danske udgivelser fra det forgangne år.

The Minds of 99 på Grøn Scene skudt på NorthSide Festival 2015 i Aarhus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper

1. The Minds of 99: »Liber«

Blot et år efter debutpladen vendte The Minds Of 99 tilbage med endnu et mesterligt album. Energien og troen på egne evner var fuldstændig intakt, men denne gang stod sangskrivningen endnu skarpere. Pladen emmede af overskud, gode idéer og evnen til at dosere de kollektive virkemidler på en måde, der sendte deres elektronisk pulserende rockraketter helt op til stjernerne på himlen. gaunt


2. Blaue Blume: »Syzygy«

Hvor nogle rockbands dyrker det sløsede og det henkastede, går kvartetten Blaue Blume i den stik modsatte retning. De er perfektionister. At det i den grad betaler sig, viste de med al tydelighed på deres ambitiøse debutalbum, »Syzygy«, hvor forsanger Jonas Smiths affekterede inderlighed foldede sig ud i de lifligste artrock-arrangementer. Et højtravende løfte for fremtiden. gaunt


3. Communions: »Communions EP«

Den unge kvartet Communions’ opadgående formkurve fortsatte på dette selvbetitlede minialbum. Inspirationen fra britiske 80er-helte som The Cures og Stone Roses’ luftige lyd hørtes tydeligt i bandets anglofile guitarpop, men de fire ynglinge fra Mayhem-miljøet i Nordvest kanaliserede den fejende flot ud i melodistærke sange, der sitrede af ungdommeligt talent. hendrich


4. Yung: »These Thoughts Are Like Mandatory Chores«

Aarhusianske Yung sparkede i fjor døren ind med debuten »Falter«. Med 21-årige Mikkel Silkjær Holm i front serverede ynglingene en melodisk og sjaskcharmerende gør-det-selv-støjrock. På dette års EP raffinerede de stilen yderligere. Holm & Co. forvalter den beskidte rockarv fra Kurt Cobain og Jay Reatard usvigeligt sikkert. Udlandet har allerede ringet, potentialet er abnormt. hendrich


5. Kloster: »Half Dream, Half Epiphany«

Det skamløst oversete kollektiv Kloster med sangskriver Mikael R. Andreasen i front løftede på den smukt melankolske »Half Dream, Half Epiphany« deres pastorale neofolk-hymner til nye himmelske højder. En inderlig, drømmende åbenbaring, som nok tog lyrisk udgangspunkt i kristen spiritualitet, men som strålede smukt i al sin musikalske universalitet. hendrich


6. Karl William: »Placebo«

Efter et par særdeles lovende EPer sendte den unge Aarhus-knægt Karl William omsider sin første fuldlængde på gaden. I en melankolsk tonet krydsning mellem dyster r&b og hiphop sang han på én gang sløret og
indfølt om de øjeblikke, hvor tømmermændene sætter ind, angsten banker på, og tilværelsen tynger ekstra hårdt. En dragende rejse ind i krinkelkrogene af en ung mands sind. gaunt


7. Marie Key: »Tænker Du Vi Danser«

Marie Key lod ikke succesen med forgængeren »De Her Dage« stige hende til hovedet. På den mere optimistiske »Tænker Du Vi Danser« flirtede hun kækt i discokuglens skær, sang duet med L.O.C. og reflekterede over kærligheden på knuselskelig keysk facon. Albummet var en sikker cementering af hendes status som en af tidens bedste og skæveste danske popsnedkere. hendrich


8. Vinnie Who: »Harmony«

Med sit tredje album tog Vinnie Who et både modigt og nødvendigt skridt væk fra den festlige flødeskums-disco, han havde skabt sit navn på i de foregående år. Spejlkuglen var gået i stå, det var tid til noget nyt. I stedet søgte han tilbage mod blidt svajende softrock, som den blev spillet i Californien på kanten til 80erne. Resultatet var lige så kitschet, som det var toplækkert. gaunt


9. Den Sorte Skole: »Cowboys And Indians«

DJ-makkerparret Simon Dokkedal og Martin Højland kogte tusindvis af samples fra deres velassorterede pladesamlinger ned til 13 sprudlende numre på »Cowboys And Indians«. Støvet blues og tyrkisk jazz gik hånd i hånd med Bollywood-pop, Balkan-blæsere, industrial-smadder og meget andet. De utallige lydsnaser morfede sammen til et multifacetteret patchwork af internationalt snit. hendrich


10. Kira: »May Your Mind Explode A Blossom Tree«

Der er få herhjemme, der kan få molstemt tristesse til at lyde så udsøgt smukt som Kira Skov. Med dette års elegante »May Your Mind Explode A Blossom Tree« understregede hun, at 2013s »When We Were Gentle« ikke var en enlig svale. I John Parish’ hjemsøgte produktion fik Kiras mørkt sensuelle klang igen de helt optimale vækstbetingelser. En af årets mest stemningsfulde plader. gaunt

 

LYT TIL EN SPILLELISTE MED DE BEDSTE NUMRE FRA ÅRSLISTEN HER