Hvem i alverden er hun? Sådan var der vist mange, der tænkte, da Søs Egelind som relativt ung og uprøvet skuespiller tonede frem på TV-skærmen som den særdeles jysktalende og naive damefrisør Inger fra Silkeborg i en underholdningsudsendelse. Det var en lørdag aften helt tilbage i begyndelsen af 1980erne.

Snart vidste hele landet det, for det ukendte ansigt fra – rigtigt gættet, Silkeborg – blev hurtigt den skægge pige. I landets revyer, hvor hun snart var med i Tivoli Revyen sammen med branchens store kanoner, i fjernsynet, hvor hun lørdag efter lørdag ramte plet i ugesatiren »Klikk«. Med sin eminente, komiske timing, sans for det danske sprogs vekslende betoninger og vidunderlige omskabelsesevne blev hun hurtigt en, vi vidste, hvem var. Sjov, sjovere, Søs. Jo. Men også mere end det: hele tiden med en lille smerte, en menneskelighed neden under komikken.

Parykker, briller og friluftstænder

På teaterscenen var der også hul igennem – med hovedrollen i »Lærenemme Rita« og opgaver på de københavnske teatre, for eksempel på Østre Gasværk Teater, hvor hun spillede Shakespeare hos Peter Langdal.

Siden kom selvfølgelig fjernsynssuccesen med det mildest talt udfordrede parcelhusægtepar Flemming og Berit i hurtigtkørende farceselskab med Peter Schrøder. For slet ikke at tale om det samarbejde med kollegaen Kirsten Lehfeldt, der startede med det hylende morsomme danmarksportræt »Kongeriget« på TV 2 – hvem kender ikke Dikael og moster Elly, den sygdomsplagede enke fra Fyn, eller det lesbiske par Bonnie og Connie – og naturligvis de bodegabrovtende ølbællere Carsten og Helge, komplet med mandehørm, omvendt udskæring og konebanker-undertrøjer.

Alder, køn, seksualitet og hudfarve er ingen hindring! Der er ikke den type, gemt bag de mange parykker, brillerne og friluftstænderne, som parret ikke fanger i deres groftskårne udlevering af et land og dets neuroser. Parløbet har gennem årene givet sig udslag i en lang række show, fra de store musikhuse til Damhuskroen og senest i et rejseprogram på TV 2 Fri samt en række reklamer.

Og nu vi er ved reklamerne, så må vi ikke glemme den mangeårige – og indbringende – indsats som stemmen bag DSBs charmeoffensiv med dukken Harry. »Jamen jeg har fandeme tjent penge. Det har jeg,« fortalte hun på et tidspunkt til Berlingske.

»Og det må jeg også gerne. Det skal jeg da. Men man er jo opdraget til, at det må man ikke som kunstner. Og tilmed at tjene penge på reklamefilm – det er virkelig fy.«

Alvorligere strenge

Selv om komikken har fyldt meget, har Søs Egelind med mellemrum vovet pelsen og trukket på andre mere alvorlige strenge af talentet. Det så man for eksempel, da hun spillede den tvetydige titelfigur i Erling Jepsens TV-spil »Lokkeren«. Det så man, da hun prøvede kræfter med den udfordrende rolle som Martha i ægteskabsdramaet »Hvem er bange for Virginia Woolf?« på Gladsaxe Teater. Og inden for de senere år har hun bl.a. været tilbage på skærmen i det tragikomiske krydsfelt, hvor hun befinder sig så godt som den frustrerede forstadsfrue i »Lærkevej«, en af seriens bedste figurer.

Kamp for medicinsk cannabis

For 12 år siden måtte Søs Egelind holde ufrivillige pauser fra karrieren. En ulykke med et alvorligt hestespark hjemme på gården ved Roskilde og en udmarvende kræftsygdom trak veksler på kræfterne. I dag har hun det heldigvis godt og har efterfølgende været åben om sin sygdom, ligesom hun har kastet sig ind i kampen – også i en række TV-udsendelser – for at tillade cannabis i forbindelse med sygdom. Noget, hun selv havde god hjælp af, da hun havde det dårligst. Hun er medstifter af og bestyrelsesmedlem i foreningen Cannabis Danmark, som samler viden om brugen af cannabis som et alternativ i behandlingen af sygdom og lidelser. Hun holder også en del foredrag om emnet.

»For mig betød en småkage, da jeg var allermest dårlig, en verden til forskel. Jeg fik appetit, så jeg kunne spise og få energi og styrke. Jeg kunne sove om natten, og fordi jeg slappede af, så slap jeg for at tænke på min situation,« har hun forklaret Magasinet Liv.

Søs Egelind fylder 60 år tirsdag 13. november.