Folkelig og fin. Er det ikke det, Kirsten Lehfeldt er?

På den ene side er der hende den skægge. Revyerne har hun ganske vist tilsyneladende lagt bag sig, men ellers har hun ikke været for fornem til at slå røven gennem stråhatten, som man siger i branchen.

Med jævne mellemrum dukker hun stadig op i sit uforfængelige parløb med kollegaen og veninden Søs Egelind. Først på scener over hele landet fra de største musikhuse til Damhuskroen siden også på fjernsynet, hvor succesen med flere omgange af Kongeriget var til at tage at føle på. Alle var på fornavn med sikkert aflurede typer som Dikael og Moster Elly, det lesbiske par Bonnie og Connie, for slet ikke at tale om de bodegabrovtende mandehørmere Carsten og Helge.

Bag alle parykkerne, dialekterne og tænderne lå et stykke gedigen køns- og Danmarkssatire. Lehfeldt og Egelind spillede det hele med imponerende karakteriseringsevne uden skelen til alder, køn og seksualitet. Var det i øvrigt ikke en ide for fjernsynet at genoplive dansk teaters første rigtige kvindelige komikerduos parløb?

Men ved siden af det fast sammentømrede familiefirma Søs & Kirsten har Kirsten Lehfeldt nu også sagtens kunnet stå på egne ben. Skanderborgpigen blev uddannet fra Aarhus Teaters elevskole i 1976. Det var på Aalborg Teater, hun fik gennembruddet i 1980, da hun sang og spillede rollen som den fandenivoldske Piaf, en succes, der blev overført til Nørrebro Teater.

Og så begyndte det for alvor at gå stærkt for Kirsten Lehfeldt, der var over det hele på de københavnske scener. Skikkelsen var måske nok lille, men gennemslagskraften stor. På teatret, hvor hun tilsyneladende var lige meget lykkeligt hjemme i det gamle som i det nye, oftest hvor hun har kunnet forene både det sjove og det alvorlige.

Karakterkomiker? Kan man kalde hende det? Med tiden er rollerne blevet lidt færre. Men hun har lige hentet sig en gedigen succes som bramfri skolelærer i Teater Grobs Børn er dumme, hvor hun tog stik hjem med sin vidunderligt timede replik og komiske aplomb noget, hun mestrer som få. Tænk bare på hendes urkomiske glædesløse figur i Line Knutzons Guitaristerne.

Film og TV har naturligvis også haft bud efter hende. Fra Helle Ryslinges Flamberede hjerter og Sirup til Gøngehøvdingen, fra Nissebanden til Landsbyen. Sideløbende har hun holdt sig i vælten gennem en række succesrige reklamekampagner af den mere udholdelige slags. Hele Danmark har jo gået rundt og sukket »Åh, Gunnar!,« da Minna serverede fisk for sin mand. Brølet »Det’ en ommer!« efter ølreklamen, der i lighed med den for telefonselskabet, hvor hun optræder som nudist gjorde brug af Lehfeldts evner for at spille mand, i begge tilfælde i selskab med Peter Frödin. En vittighed, som endda har været udstrakt til en hel teaterforestilling, dengang hun for nogle sæsoner siden spillede selveste Egon Olsen i musicalen om den berømte bande inde i Tivoli.

Siden 1975 har Kirsten Lehfeldt levet sammen med kollegaen Stig Hoffmeyer. Et samliv, der har sat sig spor i en talentfuld datter, skuespilleren Mille Lehfeldt.