50 år: Teatret er Katrine Wiedemanns himmel og helvede

Stjerneinstruktøren Katrine Wiedemann signerer sine forestillinger med stærke billeder og store følelser.

Katrine Wiedemann er dansk teaters eminente billemager. Søren Bidstrup

Katrine Wiedemann - hvordan har hun det i øjeblikket? Hun er i fuld gang med prøverne på den næste store forestilling på Østre Gasværk Teater, teaterudgaven af »Shakespeare in Love« med Thure Lindhardt og Mie Lehfeldt i hovedrollerne. Det er jo ikke fordi, hun som en af landets mest erfarne teaterinstruktører ikke har en flot resultatliste bag sig -  i mange år har hun været leveringsdygtige i den ene billedstærke forestilling efter den anden som en af de instruktører, der i den grad signerer deres forestillinger, har deres egen stil. Men erfaring gør det ikke nødvendigvis nemmere at være teaterinstruktør med den ensomme og ansvarsfulde position,der er metierens lod. I hvert fald hvis man skal tro den fremragende teaterlogbog, »Ved guderne bord«, som hun udgav for et par år siden.

Teatret er hverken et trøsterum eller et helbredelsesrum. Teatret er et erkendelsesrum

»Jeg skal på arbejde i en sort mine,« skriver hun her forud for prøvestarten på den opsætning af »Farlige forbindelser«, hun skulle stå i spidsen for på det fornemme tyske Redidenztheater i München, hvor hendes store forbillede, Ingmar Bergman, engang havde regeret. Der var ingen romantiske illusioner i den galgenhumoristiske, sorte tekst med stærke litterære kvaliteter. Men man forstod også, at det teater, hun konstant er lige ved at løbe fra, også er en slags værn mod den tilværelsens meningsløshed, hun har let ved at få øje på.