5 stjerner: Duk dig, når kæmpefallossen kommer

AOK
Kultur
Anmeldelse

Teaterversionen af succesbogen »Argumenter mod kvinder« er en skæg, vildvoksen og kaotisk legemliggørelse af kampen for ligestilling.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man skal prøve meget. Ikke mindst i teatret.

Hen mod slutningen virker det hele ellers så fredeligt i teaterudgaven af forskeren og forfatteren Birgitte Possings debatbog »Argumenter mod kvinder« på Teater V. Det er den, hvor hun bogfører alle de bevæggrunde, man(d) har ført i brechen for, at kvinder strukturelt skulle holdes ude fra magten i samfundet.

På en lettere uhyggelig måde er kønskampen ført til ende. Med pibestemmer og poser over hovedet er de tre kroppe på scenen blevet helt fri for overhovedet at bekymre sig yderligere om det slagsmål om manglende ligestilling, som ellers har fyldt den første time ud. Vi kigger ud i den perfekt kønsbalancerede fremtid. Hvordan kan #metoo overhovedet længere være et problem, når kønnet er udvisket? Men så er det altså alligevel, at alt det der med lyster og begær ikke kan holdes nede. Og pludselig eksploderer en kæmpemæssig, opblæst kødpølsefarvet pik ud i hovedet på publikum, hvor den får sit eget liv, mens den danser hen over stolerækkerne og spyr konfetti ud.

Hårdtslående

Så er alle advaret. Eller det modsatte. For sekvensen siger meget om en forestilling, der har fundet sine egne uforudsigeligt sjove og alvorlige veje til en illustration af et af tidens varmeste emner: Kvindens manglende ligestilling før, men ikke mindst nu. Om glasloftet, feminisme, #metoo, mænds testosteronbårne førstefødselsret –  det hele begynder med en fødsel i en indledende illustration af, hvordan mænd vokser op og tager for sig som noget naturligt.

Forestillingen, der har ord af Thomas Markmann og er instrueret dynamisk opfindsomt af debuterende Thomas Hwan, er en vild, flippet og skæg sanseliggørelse af manglende ligestilling i samfundet. Af mænds og kvinders fastlåste roller på hver deres side af skyttegraven, op gennem historien og ikke mindst lige nu. Den nægter at tage stilling verbalt, selv om den kan være nok så hårdtslående fysisk, som når alle vi på tilskuerrækkerne bliver valgt til bestyrelsen og skal op på scenen og deltage i en brølefest. Vi skal mærke uretfærdighederne fysisk og se dem udspille sig som et uretfærdigt, smådesperat udskillesløb for øjnene af os.

Kødfarvede helkropsdragter

Forestillingen er måske nok inddelt i kapitler, men de tre på scenen, hårdtarbejdende Camilla Bendix og Mathilde Lundberg som kvinderne, Joen Højerslev i den taknemmeligt-utaknemmelige rolle som manden, iført herligt uklædelige helkropsdragter, fylder afsnittene ud med en vildtvoksende, stakåndet kaotisk blanding af publikumsinddragelse, møgbeskidte fysisk slagsmål, mimesekvenser og ordudvekslinger.

Ord er der egentlig faktisk ikke så mange af. Den side af snakken er overladt til debattører, der viser sig i filmede sekvenser, ligesom modstridende, højaktuelle udsagn om kønskamp og ligestillingsproblematikker projiceres ukommenterede op på de lagner, de medvirkende holder op som primitivt biograflærred.

Pas på: Kæmpepikken kommer! Fold sammen
Læs mere

I stedet får vi en i den grad vred, fysisk ekspressiv territorialkamp med ligestillingens mange slagsmål som udgangspunkt. Det er meget muligt, at  bogen er inspiration, men teatret vil hellere være teater end litteratur, så her er det først og fremmest de svedende kroppe, der taler. Og samfundsproblematikken – kvinders kamp for at komme til fadet – omsættes til fysiske fornemmelser, sprællevende og skideskægge tableauer i en stil, der helt er forestillingens egen. Mærk kønskampen!

»Argumenter mod kvinder«

Af Thomas Markmann med inspiration fra Birgitte Possings bog af samme navn. Iscenesættelse: Thomas Hwan. Scenograf: Lea Burrows. Co-produktion med BaggårdTeatret. Teater V, Valby til 10. oktober.