Så dejlig var Gerda Madsen, at hun ligefrem fik tilnavnet »Vidunderlig« – Gerda »Vidunderlig« Madsen. Hun var pikant, sexet og et frisk pust. Pagehåret sort som lak, stemmen hæs. Udstrålingen »interessant« og glamourøs. Med en spændvidde, der rakte både til revyen, lystspillet og de seriøse roller, der skulle føre hende helt ind i hjertet af dansk teater: Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv.
Men Gerda Madsen er også et eksempel på, hvordan en hyldet stjernes dårlige dømmekraft fra den ene dag til den anden kan få publikum til at foragte et idol, de ellers har forgudet. Hendes skæbne illustrerer, hvordan politisk naivitet – eller var det ulyksalig opportunisme? – kan være livsfarlig for dem, der befinder sig i rampelyset. Publikum gjorde fælles front mod Gerda Madsen, for hun havde overskredet alle grænser for, hvad danskerne ville acceptere. I Gerda Madsens tilfælde skulle datoen tirsdag 9. april 1940 blive afgørende for hendes skæbne. Hun gik fra at være »vidunderlig« til at være landsforræder.
