2500 år gammel grav fundet: Ligene af fire vilde kvindelige krigere puster nyt liv i myte

Fire kvindelige krigere, fundet i en 2500 år gammel grav i det vestlige Rusland, understøtter de gamle grækeres fortællinger om amazonerne.

Den såkaldte »Amazonefrise« fra mausolæet i Halikarnassos viser grækere i kamp med amazoner. Foto: Public domain/Wikipedia. Fold sammen
Læs mere

Vi hører om dem for første gang i Homers »Iliaden«, amazonerne, de vilde kvindelige krigere, der efter sigende levede i et lesbisk matriarkat og skar det ene af deres egne bryster af, så de bedre kunne betjene den bue og pil, som de var berygtede for at mestre med livsfarlig akkuratesse.

Amazonerne har i årtusinder spillet en central rolle i vestlig mytologi, og for nylig blev myten revitaliseret med den succesrige filmatisering af »Wonder Woman«, hvor den hårdtslående kvindelige superhelt, spillet af Gal Gadot, kommer fra en hemmelig ø, beboet af amazoner.

Gylden hovedbeklædning

Man har længe spekuleret i mytens oprindelse. Nogle har ment, at myten om amazonerne i virkeligheden skyldtes, at grækerne havde forvekslet skægløse mænd med kvinder. Andre har ment, at myten var opstået som en skræmmehistorie, der var konstrueret for at holde de uregerlige athenske kvinder på plads.

En stribe af fund fra december 2019, gjort i det vestlige Rusland, tyder nu på at myten har rod i virkeligheden, skriver bl.a. Washington Post. Forestillingerne om et lesbiske matriarkat og ideen som selvpåført skamfering er tvivlsomme og kan ikke udledes af de nye fund, men tegn på, at der har været en stamme af kvindelige nomadiske krigere, der jagede og kæmpede fra hesteryg på de eurasiske stepper, er overbevisende.

Særligt et nyt fund af fire kvindelige krigere i en gravhøj understøtter historiens mange fortællinger om de vilde amazoner. De fire kvinder rangerer fra en ung teenager til en kvinde i 40erne. De blev alle blev fundet i en 2500 år gammel gravhøj nær landsbyen Devitsa.

Skuespillerinden, Gal Gadot, havde stor succes med filmatiseringen af »Wonder Woman« i 2016. I filmen ser man hvordan Wonder Woman vokser op blandt de kvindelige amazonkrigere på en hemmelig ø. Fold sammen
Læs mere
Foto: TIMOTHY A. CLARY.

Den ældre kvinde i graven var blevet begravet med en gylden hovedbeklædningsgenstand, kaldet en »calathos«, og en vase med blomsterdekorationer, hvilket indikerer høj social status. Gravene kan sagtens have rummet langt flere og værdifulde genstande, men desværre er flere af gravene i fortiden blevet forstyrret af gravrøvere.

Tæt på gravhøjen fandt man også mere end 30 jernpilespidser, en jernkrog formet som en fugl, rester af seletøj til heste, knive og andre ting, der indikerer, at kvinder har fungeret som veludstyrede, beredne krigere.

Skåret senerne over

En af kvinderne var blev begravet med benene i en position, der fik det til at se ud, som om hun sidder på en hesteryg, hvilket kun har været muligt, hvis man før begravelsen har overskåret flere af senerne i hendes ben. Det vidner om et samfund, hvor den specifikke kvindes identitet som netop kriger har været det primære.

Fundene indikerer også, i følgeforskere, at oplæringen af kvinder i krigskunst har været helt essentielt for stammens overlevelse på fortidens brutale stepper, og at der har været tale om et samfund, hvor man sandsynligvis har været mere ligestillede end man populært forestiller sig bronzealderens samfund.

Desuden er der intet til hinder for, at en kvinde, der begår sig som bereden bueskytte, kunne være lige så hurtig og dødelig som en mandlig kriger, pointerer Adrienne Mayor over for National Geographic. Adrienne Mayor har tidligere skrevet om kvindelige krigere i oldtiden.

Amazonerne menes at være en del af den skytiske kultur, som allerede den græske historiker Herodot (ca. 480 f.Kr. - 420 f.Kr.), beskrev. Skyterne var et iransk nomadefolk, der primært levede på sletterne nord for Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Skyterne var kendt som et aggressivt og ultramobilt folk af krigere, der var særligt frygtede for deres evner som bueskytter fra hesteryg. Skyterne var også et af de tidligste folk, der gik i bukser. Kulturen havde sin storhedstid fra år 800 f.Kr. og frem til ca. 500 f.Kr., hvor en gotisk invasion afsluttede det skytiske folks historie.