En såkaldt kommission, bestående af tre journalister og nedsat af 24syv, skal undersøge, om DR-dokumentaren »Spies og morgenbolledamerne« holder vand.

Dokumentaren belyste forholdet mellem Simon Spies og de unge kvinder og piger, han angiveligt betalte for at have sex med.

24syv har blandt andet nedsat kommissionen, fordi den selvstændige journalist Bo Østlund i podcastserien »Simon Spies – karaktermord i primetime« har anklaget DR og produktionsselskabet bag dokumentaren, Laud People, for blandt andet at mangle dokumentation for flere påstande.

Både DR og Laud People har ifølge Politiken afvist kritikken, som de kalder grundløs.

Simon Andersen, chefredaktør på 24syv, mener dog, at de efterhånden lange slagsmål mellem Bo Østlund og DR gør, at det er værd at hyre tre journalister udefra.

»Jeg var optaget af, at der er sket noget usædvanligt i dansk presse, nemlig at en lille aktør bider sig fast i haserne på en meget større og vedbliver med at stille spørgsmål. Jeg aner ikke, om der er hold i Bo Østlunds kritik, men jeg synes der er nogle større ting på spil,« siger Simon Andersen.

45.000 kroner i løn

De tre journalister, der skal sidde i 24syvs »kommission«, er Ida Nyegård Espersen, der er journalist på Information og tidligere arbejdede i Berlingskes gravergruppe, Kurt Strand, blandt andet tidligere vært på »Mennesker og medier« på P1, og Thomas Stokholm, der kreativ direktør i Heartbeats og tidligere blandt andet leder af kriminalredaktionen på DR TV-avisen.

Hver bliver lønnet med i alt 45.000 kroner for deres medvirken.

Simon Andersen siger, at tv-dokumentarer – og særligt dem på DR – siden 1980erne har haft en helt særlig evne til styre den offentlige samtale, og netop derfor er det værd at kigge Spies-dokumentaren efter i sømmene.

»Pludselig begyndte Bo Østlund at påstå, at der er en masse, der er forkert, og jeg undrede mig ligesom Søren Schultz Jørgensen (docent på journalisthøjskolen, red.) over, at der ikke var nogle andre medier, der dykkede ned i det,« siger Simon Andersen.

Afviser horn i siden på DR

Da du var på Nyhedsavisen, blev der skrevet 50 artikler på fire uger om DR-dokumentaren »Den hemmelige krig« – mange af dem med dig som medforfatter. Er det læring derfra, der gør, at du nu hyrer journalister ind udefra til undersøgelsen?

»Jeg havde ikke tænkt over det i denne her sammenhæng. Men det understreger min pointe, som er, at jeg ikke ville have, at man kunne anklage 24syv for bare at ville lave noget kritisk om DR. Det er derfor, vi har fundet folk, der er helt ubestridte, med høj faglighed og integritet, der er helt uafhængige af 24syv, til at lave det.«

De får stadig løn af 24syv, så helt uafhængige er de vel ikke, kunne man indvende?

»De er uafhængige i den forstand, at 24syv og jeg ikke på nogen måder kommer til at blande sig i deres arbejde, i hvilke spørgsmål, de måtte stille i interview, og i hvilke konklusioner, de måtte nå frem til. Men selvfølgelig betaler vi dem for deres arbejde.«

Så det handler ikke om, du har et horn i siden på DR?

»Nej, det synes jeg ikke. Der har den seneste tid været en række dokumentarer, hvor de mennesker, der har været genstand for dokumentarerne, har sparket tilbage. Det samme gælder dokumentarer om Herlufsholm og Saxo Bank, som begge var på TV 2. Vi endte på Spies-dokumentaren, fordi der var sket det ekstraordinære, at Bo Østlund havde sat sig for at kigge det hele, og man nu står tilbage med en række spørgsmål om, hvem, der har ret.«

DR: 24syv er ikke en myndighed

Chefredaktør for DR Nyheder Thomas Falbe siger til Politiken, at »kommissionen« er et »opmærksomhedssøgende stunt«.

»Jeg køber ikke det med at lave en kommission, som om det var en myndighed, der kunne fælde en dom over noget journalistik«, siger han til avisen. DR kommer dog til at stille op til at besvare spørgsmål fra de tre journalister, tilføjer han, men DR kommer ikke til at videregive researchmateriale.

Kurt Strand og Ida Nyegård Espersen mener ikke, at man skal lægge meget i ordet »kommission«, der blot skal understrege, at der bliver brugt flere kræfter på opgaven, siger de til Politiken.

I en pressemeddelelse om kommissionen udtaler Ida Nyegård Espersen, at den journalistiske afdækning af #metoo har ændret samfundets syn på magtmisbrug og magtforhold på arbejdspladser.

»Det er sundt. Men #metoobevægelsen er også selv blevet en magtfaktor, og derfor er det også sundt, at vi har en diskussion af, hvilken dokumentation medierne bør have for seksuelle krænkelser og overgreb, når sagerne bringes,« udtaler Ida Nyegård Espersen.

Simon Andersen oplyser, at han regner med, at de tre journalisters arbejde vil blive præsenteret til efteråret.