Det går ellers så godt for revymanden Stig Lommer i sommeren 1943. Hans revy i sommerlandets Hornbæk har endnu engang vist sig som topmålet af sofistikeret og ungdommelig elegance – lige den type optimistisk underholdning, et krigsdeprimeret dansk publikum har brug for midt i den besættelse, som ingen kan se en ende på. Lommer har bevist, at tidens unge primadonna Berthe Qvistgaard kan lancere en poetisk vise, »Jeg ved et spil om en vej«, der bliver en landeplage – og tilmed vise flotte ben. Trioen Svend Asmussen og Gerda og Ulrik Neumann har begejstret med deres enestående ungdommelige musikalitet, og Helge Kjærulf-Schmidt har fået latteren til at rulle med sit lune. Hvad er mere naturligt end at forlænge spilleperioden ved at føre sommerens tiljublede revy helt ind i hovedstaden?
Men snart bliver han ramt af hele to ulykker, der skal give ham anledning til store overvejelser. Det er mørke tider, og de rammer hans umiddelbart så uskyldige sommerspøg – og forretning – hårdt. Men hans uoverskuelige problemer fører også til en genistreg, der ikke bare cementerer opfattelsen af Lommer som alletiders uovertrufne reklamemand, men som også bliver anset for at være et af besættelsestidens helt store øjeblikke af civil modstandskraft.
