19. låge: Da flammerne fortærede hendes sommerhus, slap hun ikke ud i tide

19. låge i Den nostalgiske julekalender: Else Højgaard imponerede ved at skifte fra ballerina til fremragende karakterskuespiller.

I Den nostalgiske julekalender skal vi i dag hylde en skuespillerinde, som foretog et imponerende karriereskifte.

Der er ikke mange i dansk teater – er der overhovedet nogen andre? –  som gjorde det, Else Højgaard gjorde. Efter en fornem karriere som balletdanser ved Den Kongelige Ballet – hun blev tilmed udnævnt til solodanserinde i 1931 – blev hun en værdsat skuespiller på nationalscenen, som hun tjente hele sit liv, 65 år, alt inklusive, med enkelte afstikkere til andre teatre, inden livet sluttede på brutal vis.