18-årig studerende har intet til overs for dem, der kategorisk skælder ud på ungdommen: »Det er uhøfligt«

Mikkel føler sig glemt. Glemt af Mette Frederiksen og glemt af politikerne. Det sker, mens ungdomslivet har mistet sin vildskab og uforudsigelighed, og ældre generationer banker løs på ungdommen. Det har store konsekvenser, oplever den 18-årige hf-elev.

»Det er nu, man kan finde den første kæreste, den nye bedste ven, men det går vi glip af. Nu på tredje måned. Jeg begyndte i skole sidste år, og alt det, vi har opbygget, forsvinder bare længere og længere ud i horisonten. Jeg har fundet mere ro i mig selv og fundet nye venner, siden jeg begyndte på hf, men det grundlag har jeg mistet for en tid,« siger Mikkel Gellett von Bülow. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl

Hver morgen, når 18-årige Mikkel Gellett von Bülow står op, ved han udmærket godt, hvordan dagen kommer til at forme sig. For den så ud på præcis samme måde dagen forinden.

Han springer ud af sengen i al hast, sætter sig foran sin computer klokken ti minutter over otte, hvor den digitale skoledag begynder. Først har han et modul på tre timer, så en times pause, og derefter endnu et modul på tre timer. Og når han har fri, har han ikke andet at lave end at skrive Netflix i søgefeltet og forsvinde væk fra det, han betegner som en triviel hverdag.

Mikkel Gellett von Bülow

»Folk må huske på, at når unge mennesker mødes, er det et symptom på, hvor meget vi savner og mangler vores hverdag. Også selv om der nok er mange, der tror, at vi gerne vil være rebelske.«


»Hver dag er præcis den samme. Kontrasten er så stor. Fra den ene dag til den anden blev vores ungdomsliv revet fra os,« konstaterer Mikkel Gellett von Bülow, der går i 1.hf på Roskilde Gymnasium.

Det største problem er ifølge Mikkel Gellett von Bülow ikke, at hver dag er ens. Det er snarere, at han føler sig glemt, overset og usynlig på samme måde, som hans klassekammerater gør det.

For hvor efterskoleelever, folkeskoleelever og 3.g'ere er vendt eller snart vender tilbage til skolen, er situationen helt anderledes for ham. For han går i 1. hf, og sammen med de to første klassetrin i gymnasiet kan han ikke glæde sig over, at han skal i skole i et fysisk klasselokale i stedet for et virtuelt.

»Min elevgruppe er blevet glemt. Vi bliver ikke nævnt. Hver gang Mette Frederiksen holder tale, tror vi, at der er et lille lysglimt. Nu kan det være os, der kommer tilbage. Men det sker ikke. For hver dag, der går, går det mere og mere ud over mit humør,« siger han.

»Selvfølgelig ved jeg, at der er unge, som krammer for meget, og mødes for mange sammen. Men vi er rigtig mange unge, der opfører os ansvarligt. Til dem, der skælder ud på ungdommen, vil jeg bare sige: Prøv at huske tilbage på, hvordan det er at være ung. Hvad ville du gøre, hvis du var ung og sad i samme situation som min,« spørger 18-årige Mikkel Gellett von Bülow. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Identitetsdannelse

Mikkel Gellett von Bülow er godt klar over, at alle danskerne har fået vendt deres liv på hovedet. Det vil han på ingen måde anfægte. Hans mål er at gøre opmærksom på, at den digitale skoledag og coronakrisens ensomme ungdomsliv har konsekvenser. Både psykiske, sociale og faglige.

»Jeg plejer at følges med vennerne i skole, det kan jeg jo ikke længere. Det går virkelig ud over ens psyke, at man ikke står op til en dag, hvor man kan grine og kramme sine venner. Det hele kører i samme rille. Alle andre får lov til at komme tilbage i skole, og jeg er vildt glad på deres vegne. Der bliver talt om, at det for eksempel er vigtigt at få efterskoleeleverne tilbage, fordi det er vigtigt for deres psyke. Og det er en vigtig tid for deres dannelse. Men det er jo det samme for os,« siger han.

Mikkel Gellett von Bülow

»Jeg er bange for, at vi står tilbage med en gruppe mennesker, som har fået slag på psyken og skoleglæden.«


Det er netop identitetsdannelsen, det går ud over, mener han. Den, hvor unge finder ud af, hvem de er og vil være i fremtiden. Den proces kan ikke udskydes til senere. Så er det for sent, mener han. Og som han siger: Så er det kun minderne og savnet efter før, der står tilbage.

»Det er nu, man kan finde den første kæreste, den nye bedste ven, men det går vi glip af. Nu på tredje måned. Jeg begyndte i skole sidste år, og alt det, vi har opbygget, forsvinder bare længere og længere ud i horisonten. Jeg har fundet mere ro i mig selv og fundet nye venner, siden jeg begyndte på hf, men det grundlag har jeg mistet for en tid. Der skal lægges nogle vigtige grundsten i disse år, men jeg føler, at de bliver revet væk fra mig. Min fremtid er blevet sløret.«

Derfor mener han også, at det er helt forfejlet at dele skoleelever og studerende op i to kategorier. De fagligt stærke og de fagligt svage.

»For vi er alle sammen mennesker, der virkelig er ved køre træt i den her situation. Jeg er bange for, at vi står tilbage med en gruppe mennesker, som har fået slag på psyken og skoleglæden,« siger Mikkel Gellett von Bülow.

»Der bliver malet et forkert billede af ungdommen,« mener Mikkel Gellett von Bülow. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

En høj pris

Det er ikke kun Mikkel Gellett von Bülow, der peger på, at dette ensomme ungdomsliv har konsekvenser. Vildskaben er taget ud af ungdommen – og de unge kan kun se på hinanden gennem det blålige lys på diverse skærme eller til en afstandsøl i det fri, som Mikkel Gellett von Bülow somme tider gør med en snæver gruppe af venner. Han har udvalgt tre venner, som han ser engang imellem. Det bliver han nødt til, kan han mærke.

»I begyndelsen var jeg meget hård mod mig selv og besluttede mig for, at jeg slet ikke ville se andre, fordi jeg var bange for, at det ville starte en smittekæde. Eller at nogen ville se sig sure på mig, fordi jeg havde hørt om mange andre, det var sket for. Men jeg kunne mærke på mit humør, at jeg måtte se nogen,« siger han.

Som forstanderen på Olsted Efterskole, Per Krøis Kjærgaard, formulerede det i Berlingske for ganske nylig:

»Vi har bedt de unge betale en høj pris. Det har de gjort. Uden at blinke. Den der tidlige ungdom, den får man ikke tilbage.«

Budskabet var nogenlunde det samme, da Berlingske i begyndelsen af coronakrisens indtog talte med Maria Bruselius Jensen, der er lektor ved Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.

Nedlukningen af landet kan føles mere indgribende for unge, lød budskabet.

»Det kan blive det fortabte forår. At samles ude i solen og være sammen med sine venner, føles uundværligt for mange unge. Når man er ældre, ved man godt,  at der kommer et forår mere. Men mange unge ser mere kortsigtet på livet. De unge kan opleve, at de mister noget afgørende, når de ikke kan drikke øl i parken,« sagde hun.

Mikkel Gellett von Bülow

»Det eneste, mit hoved bliver fyldt med, er dårlige nyheder.«


Rebelske unge

Der er blevet brugt mange ord til at beskrive, hvordan ungdommen opfører sig. Ord som rebelsk, urørlig, hensynsløs og umoden er fløjet om ørene på den unge generation. Kåre Mølbak, direktør i Statens Serum Institut, har sagt, at ungdommen »nogle gange kan have svært ved at tænke sig om.«

Den udlægning giver Mikkel Gellett von Bülow ikke meget for.

»Selvfølgelig ved jeg, at der er unge, der krammer for meget og mødes for mange sammen. Men vi er rigtig mange unge, der opfører os ansvarligt. Til dem, der skælder ud på ungdommen, vil jeg bare sige: Prøv at huske tilbage på, hvordan det var at være ung. Hvad ville du gøre, hvis du var ung og sad i samme situation som min? Jeg synes, at det er uhøfligt at antage, at bare fordi vi er unge, så kan vi godt tage imod en masse verbale tæsk. Vi unge befinder os i en vigtig periode i vores liv, så jeg synes virkelig, det er ubehøvlet, at unge mennesker så ofte bliver svinet til.«

Han har også selv fået ældre generationers fordømmelse at mærke. For leden delte han et opslag på Facebook, hvori han fortæller om afsavn og om at føle sig glemt. Til det lød svaret fra en kvinde: »Tør øjnene, unge mand, og glæd dig over, at du ikke er syg.«

»Det sætter sig i én, når folk ikke mener, vi er vigtige nok til, at vi må råbe lidt op. Virksomhed på virksomhed råber op, så hvorfor må vi ikke? Der bliver malet et forkert billede af ungdommen, for vi er en masse unge,  der tager forholdsregler, men som er ved at køre død,« siger han.

»Folk må huske på, at når unge mennesker mødes, er det et symptom på, hvor meget vi savner og mangler vores hverdag. Også selv om der nok er mange, der tror, at vi gerne vil være rebelske.«

En verden af dårlige nyheder

Mikkel Gellett von Bülow glæder sig over, at han bor med sin mor. Også selv om de i begyndelsen »gik hinanden lidt på nerverne.«

»Jeg tør slet ikke at tænke på, hvordan jeg ville have det, hvis jeg boede alene,« indvender han.

Generelt prøver han at glemme, at der findes en usynlig dræber iblandt os. For den slags tærer på sjælen, mærker han.

»I begyndelse fulgte jeg med i alle nyheder og dødstallene og pressemøder. Alt, jeg snakkede om, var corona. Men nu, hvor det har strukket sig så langt, er jeg begyndt ikke at læse alle nyheder, fordi det eneste, mit hoved bliver fyldt med, er dårlige nyheder. Når man ikke har sit sociale liv til at få afløb for det, kommer hele ens liv bare til at bestå af dårlige nyheder,« siger han.

Hans budskab er egentlig enkelt.

»Husk nu, at vi er unge mennesker. Og det gælder også os, der går i 1.g, 2.g og 1.hf. Men vi er simpelthen blevet glemt. Vi må prøve at råbe politikerne op, hvis det er det, der skal til, før de lægger mærke til os.«