Folkelig og fin. Det var Lily Broberg (1923-1989). Begge dele. Hun kunne slå vejrmøller og smut med øjnene, steppe og og svinge lårene i en fyrig cancan. Men også spille seriøs karakterkomedie og få en hel teatersal til at holde vejret med sit bevægende, følsomme nærvær. Talentet rakte fra Det Kongelige Teaters guldstukne plysmausoleum til blokvogne, dyrskuer og Pallis Tivoli. Fra Shakespeares blankvers til den bramfri revyvise.
»Ingen kom det sidste stykke ind i hendes hemmelige gemmer. Jeg gjorde i hvert fald ikke,« sagde hendes mangeårige medspiller Ove Sprogøe ved hendes død. Heller ikke kollegerne fik lov at komme for tæt på. For selv om hun i sine mange interview satte en frisk facade op, var hendes liv ikke altid lige lykkeligt.
Del:
