Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
2019 bød på mange sager om misbrug og svindel med offentlige midler. Men ser man samtidig på de store linjer, ser vi ikke en offentlig sektor i Danmark, der er ved at gå til i dårlig opførsel og svindel. Det er i hvert fald ikke det billede man får, hvis man læser beretningerne fra Ombudsmanden og Rigsrevisionen eller det årlige »Corruption Perceptions Index« fra Transparency International. Men tallene, som ligger bag Danmarks ellers fornemme placering som nummer 1, viser, at vi klarer os lidt dårligere år for år.