Vi har ikke afskaffet retsstaten - vi passer bare på Danmark

Vi er fuldstændig bevidst om at bevæge os på retsstatens og Grundlovens grund samtidig med, at vi beskytter Danmark. Men vi er også bevidst om at beskytte Danmark mod terrorister.

»Det er muligvis liberalt, men det er ikke fornuftigt at give statsborgerskab til folk, som ønsker demokratiet afskaffet og støtter Islamisk Stat,« skriver Rasmus Jarlov. Niels Christian Vilmann

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Ordet nationalkonservatisme er i den seneste tid blevet flittigt brugt som et skældsord i cirklerne omkring Christiansborg og de københavnske medier. Der er ved at blive opbygget en fortælling om, at det borgerlige valgnederlag skyldtes, at udlændingepolitikken er blevet for stram, og at retsstaten er ved at blive ødelagt af farlige nationalkonservative.