Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Til kamp mod lov-dyngen og de tåbelige regler

»Måler man omfanget af lovgivning på antallet af ord, er det i de seneste mange år kun gået opad. Beskæftigelseslovgivningen alene fylder 23.000 sider. Derfor bør vi oprette et udvalg for regelforenkling og afbureaukratisering i Folketinget.

I 2013 fik den dengang 89-årige Niels Kristensen en bøde på 10.000 kr. for at overtræde Arbejdsmiljøloven, fordi han rensede sin tagrende, mens han stod i en frontlæsser. Det er den slags bureaukratiske regler, dagens kronikører ønsker et opgør med. Arkivfoto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den nye regering har lagt op til at forny den offentlige sektor gennem konkrete afbureaukratiserings- og forenklingsmål i regeringsgrundlaget og ved at oprette et ministerium for offentlig innovation.

Arbejdet med afbureaukratisering har historisk været forankret i regeringen, men arbejdet er for stort og vigtigt til ikke at inddrage hele Folketinget. Folketinget bør benytte lejligheden til selv at bidrage til at gøre love og regler mere tidssvarende og forståelige for de borgere, der har pligt til at følge dem og til at igangsætte et arbejde for at gøre bureaukratiet mindre. Dette kan gøres ved at oprette et udvalg for regelforenkling og afbureaukratisering, som skal arbejde med dagsordenen på tværs af ministerierne.

Der er brug for at arbejde med området på en ny måde. Skiftende regeringer har siden Schlüter haft gode intentioner, men vi ser alligevel, at der hvert år kommer flere og flere nye love til. Reglerne bliver flere og bureaukratiet større. Et folketingsudvalg for regelforenkling og afbureaukratisering vil kunne sikre en vedvarende indsats.

Vi har brug for love og regler til at skabe rammer for vores samfund og til at sikre retssikkerheden for den enkelte borger. Men når love og regler bliver for mange, for komplicerede og for svære at forstå, svækkes retssikkerheden, medarbejdernes motivation og borgernes tillid til lovene. Det forstod Danmarks allertidligste lovgivere, som i Jyske Lov slog fast, at loven skal være »passende og nyttig og tydelig, så alle kan vide og forstå, hvad loven siger.«

Omfanget af love og regler har i dag overskredet et niveau, som hverken er passende eller nyttigt, og hvor kun de allerfærreste kan forstå, hvad lovene siger. Det betyder, at vores love og regler i højere grad bliver en hindring for innovation og virkelyst, og at de omvendt kommer til at fremme spild, bureaukrati og mistillid.

89-årig politianmeldt

Folketinget vedtager mere end 200 nye love hvert eneste år. Der er i dag ingen, der har overblik over, om de mange nye love giver tilsvarende mange nye regler, eller hvor mange af de nye love, der erstatter eller sletter gamle love og regler.

Måler man omfanget af lovgivning på antallet af ord, er det i de seneste mange år kun gået opad. Beskæftigelseslovgivningen alene fylder 23.000 sider.

Kun de allerfærreste af de borgere, der har brug for at forstå loven, kan forstå den uden at spørge en jurist om hjælp. Og selv juristerne kan have vanskeligt ved det. Ingen kan skrive så omfattende lovkomplekser så tydeligt, at alle kan forstå dem.

Også lovenes indhold kan indimellem virke meningsløst, og historierne om borgere, der er blevet ramt af tåbelige regler, virker uendelige. Du kan måske huske historien om den 89-årige landmand, der blev politianmeldt af Arbejdstilsynet og fik en bøde, fordi han rensede sine tagrender fra en frontlæsser? Ofte har lovgivningen langt mere vidtrækkende konsekvenser, både økonomisk og menneskeligt. Det sidste illustreret af dengang, det blev besluttet, at pårørende til beboere på landets plejehjem ikke længere kunne komme på besøg, når de havde lyst.

Også offentlige ansatte mærker konsekvenserne af de mange love og regler ved, at muligheden for den faglige vurdering fratages dem og erstattes med detailstyret opgaveløsning. Dette skader motivationen og arbejdsglæden. Der skal være tid og tillid til medarbejdernes faglighed, og derfor skal vi sætte de ansatte fri af den spændetrøje af bureaukrati og kontroltyranni, der begrænser dem i at udføre deres arbejde og træffe faglige beslutninger.

Det unødvendige bureaukrati er et af velfærdsstatens største problemer og en af hovedforklaringerne på, at den offentlige sektor vokser samtidig med, at borgerne oplever ringere service.

Bureaukratiet suger ressourcer ud af det offentlige på bekostning af det, vi normalt betragter som kernevelfærd.

En vis form for bureaukrati er nødvendigt for at håndtere lovgivningen og sikre retssikkerheden. Men det er vigtigt, at dokumentation og registrering tjener et formål og opleves som meningsfuld af både ledere, medarbejdere og borgere. Desværre kan ingen i dag være i tvivl om, at bureaukratiet er unødvendigt stort. Overalt i det offentlige støder vi på sagsbehandling for sagsbehandlingens skyld og opfindelse af opgaver.. For borgerne opleves reglerne som unødigt begrænsende, som regler for reglernes skyld, og troen på, at retssystemet er til for borgerne, svækkes.

Opret et regelforenklings-udvalg

Hospitalssygeplejesker bruger mere end halvanden time på dokumentationsopgaver hver dag.

Sygeplejerskerne vurderer selv, at 30 procent af den tid er unødvendig. Lægerne, socialrådgiverne og pædagogerne vurderer alle sammen, at de bruger mere og mere tid på administration og dokumentation, og at den tid i høj grad er spildt.

Økonomisk er der også gevinster at hente: Fem milliarder kroner årligt på kommunernes administration og syv milliarder kroner på dagtilbud, hvis de mindst effektive kommuner blev lige så gode til at administrere som de mest effektive – blot for at nævne et par eksempler.

Der er altså meget godt at komme efter, og det er da også forsøgt før. Tidligere regeringer har forsøgt sig med større afbureaukratiseringsprojekter uden større held. Fælles for alle var, at projekterne udsprang fra regeringen og skulle drives af regeringen. Folketinget var ikke inddraget. Men ethvert folketingsmedlem bør, uanset regeringens farve(r), have en interesse i, at lovgivningen både er passende, nyttig og tydelig.

Oprettelsen af et Udvalg for Regelforenkling og Afbureaukratisering vil sikre et kontinuerligt fokus på afbureaukratisering og regelforenkling uafhængigt af Folketingets øvrige udvalg og uafhængigt af regeringens prioritering af området. At det nye regeringsgrundlag fokuserer så stærkt på afbureaukratisering, giver mulighed for, at et nyt udvalg i Folketinget kan få en flyvende start.

Der er opgaver nok til udvalget. Udvalget kan starte med at rydde op i de nuværende lovgivningskomplekser, især de mest komplicerede som skattelovgivningen, beskæftigelseslovgivningen og sociallovgivningen.

Det kan indføre mekanismer i lovgivningsprocessen, der sikrer løbende stillingtagen til aktualiteten og værdien af lovgivning, effektmåling og stop for indførelse af ny byrdefuld erhvervsregulering.

Det kan sikre, at lovgivning rent faktisk implementeres i overensstemmelse med intentionen bag loven, og dermed undgå overimplementering som følge af nye eller strengere regler i bekendtgørelses- og cirkulærefasen.

Det kan gennemføre systematiske analyser af forholdet mellem omkostninger og værdien af offentlig service, så der altid er et fornuftigt forhold mellem omkostninger og værdi.

Og det kan blive et sted, hvor borgere, der rammes af underlige regler, kan henvende sig. I dag har de ofte svært ved at finde ud af, hvor de skal gå hen.

Det kræver meget lidt at etablere et Udvalg for Regelforenkling og Afbureaukratisering i Folketinget. Det kræver egentlig bare, at Folketinget gør det, og det vil vi snarest muligt tage initiativ til.

Der er retssikkerhed, tillid, innovation og virkelyst på spil.

Eva Kjer Hansen er MF for Venstre, Henrik Dahl er MF for Liberal Alliance og Josephine Fock er MF for Alternativet.