Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Syv professorer: Danske politikere svækker uddannelses- og forskningsmiljøet

Vi mener, at diskussionen er helt forfejlet. Der anlægges et alt for snævert syn på, hvorfor det er vigtigt at tiltrække udenlandske studerende, og fortalerne for indførelsen af begrænsningerne har slet ikke forstået, hvor ødelæggende begrænsningerne er for danske universiteters uddannelser og forskning.

Ifølge de syv professorer er der mange grunde til fortsat at satse på at tiltrække de bedste udenlandske studerende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Vi har i den seneste tid set en målrettet politisk indsats for at begrænse og besværliggøre udenlandske studerendes muligheder for at tage deres uddannelse ved højere danske uddannelsesinstitutioner. Tiltagene varierer fra vedtagelsen af regler, som vanskeliggør oprettelsen af nye engelsksprogede uddannelser, over indførelse af obligatoriske dansksprogede fagelementer (eller bestået danskprøve som adgangskrav) på engelsksprogede uddannelser, til regulære dekreter om, at universiteterne skal begrænse optaget af udenlandske studerende. Deciderede lukninger af engelsksprogede uddannelser har også været på tale.

Argumenterne for disse tiltag er typisk økonomiske. Hvorfor bruge danske skattekroner på at uddanne udenlandske studerende, når en stor del alligevel forlader landet efter endt uddannelse? Modargumentet har bl.a. været, at Danmark reelt mangler færdiguddannede kandidater inden for en række fagområder, så det derfor giver god mening også at tilbyde plads på de pågældende uddannelser til udenlandske studerende. Muligheden for efterfølgende ansættelse kan forhåbentlig holde på dem og derved sikre både øget produktivitet og flere skattekroner.

Vi mener, at diskussionen er helt forfejlet. Der anlægges et alt for snævert syn på, hvorfor det er vigtigt at tiltrække udenlandske studerende, og fortalerne for indførelsen af begrænsningerne har slet ikke forstået, hvor ødelæggende begrænsningerne er for danske universiteters uddannelser og forskning.

Fatal misforståelse

Den fejlagtige antagelse synes at være, at hvis man begrænser antallet af udenlandske studerende, ja, så er den eneste konsekvens for de danske universiteter, at der netop vil komme færre udenlandske studerende. Men det er en fatal misforståelse.

Entusiastiske, engagerede og fagligt dygtige internationale studerende er med til at gøre danske universiteter til uddannelsesinstitutioner på højeste internationale niveau og til dynamiske og attraktive arbejdspladser for de bedste forskere og undervisere. De sikrer en diversitet og mangfoldighed, som er afgørende for universiteternes kvalitet. De er også et afgørende rekrutteringsgrundlag for højtuddannet arbejdskraft både til universiteterne og til det danske samfund. Af samme grund kan det ikke undre, at mange af de lande, vi normalt sammenligner os og konkurrerer med, gør alt, hvad de kan for at tiltrække de bedst kvalificerede internationale studerende. Dette gælder ikke blot USA og UK, hvor der er en naturlig forventning om, at udenlandske studerende på forhånd magter sproget. Det gælder også mindre sprogområder som f.eks. Sverige, Norge, Holland og Belgien, som af samme grund satser på også at udbyde engelsksprogede uddannelser.

»Danske studerende nyder godt af, at udenlandske studerende studerer i Danmark. Danske studerende nyder også godt af selv at kunne studere i udlandet. «


At udbyde uddannelser på engelsk er ikke kun til gavn for de udenlandske studerende, som herved kan følge undervisningen, men også for danske studerende, som får trænet deres sprogkundskaber og nyder godt af den højnelse af det faglige niveau, som tilstedeværelsen af engagerede og fagligt dygtige udenlandske studerende medfører.

Stort udbytte

Danske studerende får stort fagligt udbytte ved at læse sammen med udenlandske studerende, som ofte medbringer nye teoretiske perspektiver og fagtraditioner. De får også mulighed for at etablere kontakter uden for Danmark, der kan være af nytte lang tid efter endt universitetsuddannelse. Værdien af de udenlandske studerende ophører således ikke det øjeblik, de forlader landet. Tværtimod bærer de herefter en del af vores uddannelser og viden med sig og vil fremover kunne fungere som kontakter og »ambassadører« for Danmark i det fremmede. Lukrative erhvervsforbindelser er kommet i stand mellem udenlandske aktører og danske firmaer netop grundet kontakter etableret i studietiden. For eksempel valgte et af verdens største genforskningscentre, det kinesiske firma BGI Group, at placere sit europæiske hovedsæde i København. Firmaets grundlægger, Yang Huanming, er uddannet i Danmark.

Danske studerende nyder godt af, at udenlandske studerende studerer i Danmark. Danske studerende nyder også godt af selv at kunne studere i udlandet. Man kan spørge sig selv, i hvilket omfang de vil kunne fortsætte med at gøre det, når de andre lande opdager, hvor få af deres studerende vi er parat til at lukke ind.

»Forestillingen om, at det skulle være attraktivt for topforskere fra f.eks. USA, UK, Tyskland, Frankrig og Japan at komme til Danmark, når de kan se frem til kun at skulle undervise og uddanne danske studerende på dansk, er naiv.«


Der er mange grunde til fortsat at satse på at tiltrække de bedste udenlandske studerende. Politikerne overser, at det er helt afgørende for også at opretholde den højprofilerede og excellente forskning på universiteterne. Skal universiteterne kunne tiltrække de bedste forskere i verden, må disse også have mulighed for at kunne tiltrække og undervise de dygtigste studerende inden for deres respektive fagområder. Hvis uddannelserne kun udbydes på dansk til danske studerende, er dette kun i begrænset omfang muligt. Forestillingen om, at det skulle være attraktivt for topforskere fra f.eks. USA, UK, Tyskland, Frankrig og Japan at komme til Danmark, når de kan se frem til kun at skulle undervise og uddanne danske studerende på dansk, er naiv.

Målet med universitetsloven var at styrke forskning og uddannelser på danske universiteter. Det er lykkedes, og danske universiteter er nu nået højt op på de internationale ranking-lister. Takket være en målrettet indsats for internationalisering ligger vi sågar rigtigt godt i øjeblikket. Men det er en illusion at tro, at det vil vedblive med at være sådan, når først de engelske uddannelsestilbud stryges, når antallet af udenlandske studerende begrænses, og når det bliver sværere og sværere at lokke førende udenlandske forskere til landet.

De igangværende tiltag svækker det danske uddannelses- og forskningsmiljø. Det er trist, at det er en udvikling, som målrettet er igangsat af vores danske politikere.

Dan Zahavi, professor i filosofi, Københavns Universitet og University of Oxford, Mette Birkedal Bruun, professor i kirkehistorie, Københavns Universitet, Mette Hartlev, professor i sundhedsret, Københavns Universitet, Jens Hjorth, professor i astrofysik, Københavns Universitet, Marie-Louise Nosch, professor i antikhistorie, Københavns Universitet, Helle Porsdam, professor i ret og humaniora, Københavns Universitet, Eske Willerslev, professor i evolutionsbiologi, Københavns Universitet og University of Cambridge