DTU beviser: Udenlandske studerende er en gevinst for Danmark

Udenlandske studerende er alle pengene værd for Danmark, lyder det fra DTU, der med en ny undersøgelse dokumenterer, at det er en overskudsforretning for Danmark at uddanne udenlandske ingeniørstuderende.

Udenlandske studerende på DTU er en gevinst for den danske samfundsøkonomi, viser ny analyse. En af dem er Susana Labanda fra Spanien. Hun er uddannet fra DTU og er nu ansat som forsker ved DTU Risø, hvor hun forsker i structural optimization. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Det er en god forretning for det danske samfund at uddanne udenlandske studerende, der trods udgifter til bl.a. undervisning og SU mere end betaler sig selv hjem.

Så klar er konklusionen på en undersøgelse af 801 udenlandske dimittender fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fra 2007-2011, hvor udlændingenes betydning for det samfundsøkonomien bliver opgjort. Undersøgelsen bliver beskrevet som en af de første af sin slags og når frem til, at en dimittend fra udlandet otte år efter dimission fra DTU i gennemsnit har bidraget med 1,2 millioner kroner til samfundsøkonomien.

Undersøgelsen, der er foretaget af Damvad, bekræfter ifølge såvel DTU som Dansk Industri (DI), hvor vigtigt det er for Danmark, at ikke mindst udenlandske ingeniørstuderende vælger at studere i Danmark, hvor der på arbejdsmarkedet er stor efterspørgsel efter deres kompetencer.

Ifølge rektor på DTU Anders Bjarklev vidner undersøgelsen om, at »vil vi gøre noget klogt her i landet, så er det at sørge for at støtte op om al det internationale talent, der kommer hertil for at dygtiggøre sig og bidrage til samfundet«.

»Det er jo det, de gør,« understreger han.

DTU kan konstatere, at knap 60 procent af universitetets internationale dimittender stadig er i landet et år efter, og at næsten 40 procent af dem stadig er det efter otte år. Af disse er 85 procent i fuldtidsbeskæftigelse. De fleste dimittender er fra andre EU-lande. Men der også mange fra et land som Kina, der modsat EU-borgere og borgere fra andre nordiske lande selv skal betale for studierne og ikke får SU. De internationale studerende har typisk taget deres kandidatdel på DTU.

Underdirektør i DI Charlotte Rønhof glæder sig over, at der nu bliver sat konkrete tal på værdien af at uddanne udenlandske ingeniørstuderende i Danmark. Hun efterlyser, at der bliver foretaget lignende undersøgelser inden for andre uddannelser på universiteterne.

»På ingeniørområdet er det sådan set bare at fortsætte det gode arbejde med at tiltrække studerende og med sindsro fortsætte med at lade dem indgå i arbejdsstyrken,« mener hun.

Den nye undersøgelse kommer efter, at der flere gange er stillet spørgsmål til værdien af, at Danmark både uddanner og med SU underholder studerende fra andre EU-lande. I 2015 fik over 7.500 EU-borgere SU i Danmark. Tidligere i år besluttede Uddannelses- og Forskningsministeriet da også at reducere optaget af udenlandske studerende på de engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler med en fjerdedel fra i år. Med henvisning til, at kun omkring hver femte af de nyuddannede udlændinge fra disse uddannelser er i arbejde i Danmark to år efter endt uddannelse.

Dansk Folkepartis uddannelses- og forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, understreger, at netop højtuddannede vidensmedarbejdere er velkomne til at studere og arbejde i Danmark.

»Vi har ikke noget imod, at der kommer folk udefra, som vi har behov for, og som kan bidrage. Det er helt åbentlyst, at vi har et behov på de her uddannelser. Vi savner ingeniører,« siger han:

»Der, hvor vi har et problem, det er, at der er nogle udenlandske studerende, der udnytter det danske system til at få en uddannelse til at tage hjem med igen.«