Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Sundhedsplatformen blev besluttet på baggrund af naive synsninger og ønsketænkning

Analysen af Sundhedsplatformen var skrivebordsarbejde blottet for empiriske data. »Data« indgik som hvis-så-slutninger på talform, hvis man skal sige det pænt, og som ren ønsketænkning, hvis man er mindre høflig.

»Hvorfor Sundhedsplatformen stik modsat business casens positive forudsigelser? Fordi analysen var skrivebordsarbejde blottet for empiriske data. »Data« indgik som hvis-så slutninger på talform, hvis man skal sige det pænt og som ren ønsketænkning, hvis man er mindre høflig,« skriver Jes Søgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

For ti år siden stod både Region Midtjylland og Region Hovedstaden i en situation, hvor de skulle have nye IT-systemer til deres hospitaler. De gamle var teknisk forældet.

Region Midtjylland udviklede sammen med et lokalt IT-firma Systematic et IT-system, som de kaldte Midt-EPJ. Det blev afprøvet grundigt i småbidder på to af regionens hospitaler. Midt-EPJ er nok ikke det allermest digitaliserede IT-system i verden, men det fungerer for regionen og de ansatte på hospitalerne. Region Syddanmark og Region Nord indfører nu også Midt-EPJ, og Systematic kan eksportere deres systemer.

Jes Søgaard Fold sammen
Læs mere

Region Hovedstaden valgte det nok mest digitaliserede og integrerede IT-system for hospitaler i verden fra den største leverandør, Epic fra USA. I Danmark kom Epic til at hedde Sundhedsplatformen.

Koncerndirektionen i Region Hovedstaden udarbejdede en business case for Sundhedsplatformen. Den viste fordele ved øget patientsikkerhed, bedre overblik hos lægerne over patienterne, øget produktivitet og ti andre forbedringer. Samlet forudsagde den en årlig effektivisering, det vil sige besparelse, på 0,5-en mia. kr. frem til 2030 på regionens sygehusbudgetter. Plus bedre behandling og patientsikkerhed. Plus øget medarbejdertilfredshed – og som bonus en plads i IT-eliten på verdensplan.

Manglende patientoverblik

​Det var jo svært at sige nej tak til for politikerne, og så kom Sundhedsplatformen altså i foråret 2016. Uden yderligere lokal afprøvning i småbidder som i Region Midtjylland. Først på Herlev og Gentofte hospitaler, så de andre og til sidst hospitalerne i Region Sjælland, som man havde fået med i forretningen.

Men ak. I stedet for effektiviseringer på 0,5-1 mia. kr. årligt, som kunne komme patienterne til gode, er der nu meromkostninger i mindst samme størrelsesorden.

»Det er ikke nødvendigvis kritisabelt at tænke positivt. Men faktisk er flertallet af de antagelser, der ligger til grund for business-casen, direkte modsagt af omfattende forskning.«


Især lægerne klager fortsat over manglende patientoverblik og kompromitteret patientsikkerhed. I det hele taget bare et tungt, tidskrævende og ulogisk IT-system, som ikke støtter dem i deres daglige arbejde med udredning og behandling af patienterne. Det har de givet til kende i en stor survey gennemført af de to regioner, hvor to-tredjedel af lægerne udtrykte (meget) utilfredshed med Sundhedsplatformen.

Hvorfor gik det stik modsat business casens positive forudsigelser?

Fordi analysen var skrivebordsarbejde blottet for empiriske data. »Data« indgik som hvis-så-slutninger på talform, hvis man skal sige det pænt, og som ren ønsketænkning, hvis man er mindre høflig.

Tilgængelig forskning

​Arbejdsgrupper for hvert af de ti hospitaler i regionen fik besked på at kvantificere fordele ved at ibrugtage Sundhedsplatformen og omsætte dem til kronebesparelser. I instruksen fra koncerndirektionen lød det, at estimationerne skulle gøres under den antagelse, at alle Sundhedsplatformens over 2.500 funktionaliteter fungerede 100 pct. efter hensigten fra dag 1. Med den regnestok dokumenterede arbejdsgrupperne millionbesparelser ved bedre patientsikkerhed og meget andet godt.

Der er ikke nødvendigvis kritisabelt at tænke positivt. Men faktisk er flertallet af de antagelser, der ligger til grund for business-casen, direkte modsagt af omfattende forskning om disse IT-systemer gennemført og publiceret i årene op til og med 2015. Koncerndirektionen må have været bekendt med disse forskningsresultater, men vælger helt at ignorere denne viden. Det er beslutningsinformation til politikerne mod bedre vidende. Dét er kritisabelt.

De sidste 20 år er der publiceret flere hundrede forskningsprojekter om disse nye og meget digitaliserede IT-systemer til hospitaler. De enkelte forskningsprojekter publiceres særskilt og samles så i systematiske reviews. Ligesom man gør med forskning i nye behandlinger. Denne forskning er tilgængelig, når hospitalsledelser rundt i verden skal vælge systemer og implementere dem klogt.

»Det oprindelige formål med patientjournalen som fleksibel kommunikation for klinikkerne underordnes ledelsernes formål for kvalitetsovervågning og fakturering.«


Klinikkernes og ledelsernes behov

​Det vigtigste forskningstema er patientsikkerhed sammenfattet i et review fra 2011 med erfaringer fra 2000 til 2009 samt nyere nordamerikanske erfaringer, ditto sydamerikanske og fra det engelske NHS. Ifølge disse reviews er patientsikkerheden af flere årsager ikke på plads endnu i de mest digitaliserede IT-systemer. Noget forbedres, men mere forværres. Forskningen peger samtidig på forbedringspotentialer både i systemudvikling og implementering, så på sigt vil de nye systemer måske samlet set øge patientsikkerheden.

Et andet vigtigt forskningstema er balancen mellem klinikernes behov for et fleksibelt og for dem logisk kommunikationsværktøj og på den anden side ledelsernes behov for struktur og standardisering. Denne forskning er sammenfattet i et review fra 2011 og konkluderer, at med øget digitalisering følger en risiko for formålsforskydning fra klinikernes formål til ledelsernes formål.

Det oprindelige formål med patientjournalen som fleksibel kommunikation for klinikkerne underordnes ledelsernes formål for kvalitetsovervågning og fakturering. Denne forskning understreger et behov for at finde en balance mellem de to slags behov og formål. Det paradoksale er blot, at når klinikformål ikke opfyldes, kan klinikerne ikke bruge systemet godt nok, og så får ledelserne ikke troværdige data.

Endeløse menuer

​Et tredje forskningstema er IT-systemernes tekniske performance. En del af denne forskning knyttes eksplicit på Epic-systemerne, Sundhedsplatformen, som er sammenfattet i et review fra 2016. Konklusionerne er lidet opløftende.

Sundhedsplatformen er ulogisk sat op for de fleste kliniske funktioner, det taler godt sammen internt – altså med sig selv, men meget dårligt med andre systemer, og klinikerne trættes af endeløse menuer, et fænomen, der kaldes teknologisk somnambolisme. Klinikerne klager over manglende patientoverblik og patientsikkerheden, eksempelvis medicinering. Derudover er det dyrt i anskaffelse og i drift – langt det dyreste på markedet.

»Beslutningen om Sundhedsplatformen var for vigtig, kompleks og irreversibel og dertil med konsekvenser for alt for mange patienter, sundhedspersoner og skatteydere til ikke at bruge data.«


Fem af de seks citerede reviews er fra 2011 til 2015. Før 2011 kan de være forældet. Efter 2015 kan man jo ikke klandre Region Hovedstaden for, at deres resultater ikke er inddraget i beslutningsoplægget sammenfattet i business casen fra oktober 2015. Det sjette review er fra 2016, men 41 af dets 48 sammenfattede forskningsprojekter er fra før 2015.

Evidenskultur

Beslutningen om Sundhedsplatformen var for vigtig, kompleks og irreversibel og dertil med konsekvenser for alt for mange patienter, sundhedspersoner og skatteydere til ikke at bruge data, men i stedet naive synsninger – og til helt at ignorere den omfattende evidens, der faktisk forelå på beslutningstidspunktet.

Koncerndirektionen kan med nogen ret fremføre, at de i business-casen har fulgt Digitaliseringsstyrelsens retningslinjer for beslutningsgrundlag for større offentlige IT-investeringer. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler endsige forlanger ikke data, men blot hvis-så-slutninger på talform. Heller ikke gennemgang og brug af foreliggende forskningsviden om genstanden for investeringen anbefales endsige forlanges.

Sundhedsplatformen er ikke det eneste større offentlige IT-projekt, som har fejlet de seneste år. Hvis fejlprocenten skal ned, må der indføres en evidenskultur på området.