Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Brexit-debatten i Storbritannien raser mod nye stormfulde højder, men uden at kaste nyt lys over, hvad slags Brexit flertallet rent faktisk ønsker. Bortset fra to ting: et flertal støtter at Storbritannien forlader EU, som »folkets vilje« udtrykte det ved folkeafstemningen i juni 2016, og et flertal er imod, at Storbritannien falder ud af EU uden en aftale, som det kom frem i sidste uge, hvor premierminister Theresa Mays regering på ny led nederlag. »Take back control« lød det op til Folkeafstemningen. Parlamentet er ved at overtage kontrollen med Brexit-forhandlingerne. Ikke fra EU, men fra regeringen, mens dagen for Brexit 29. marts ubønhørligt nærmer sig.