Skolen svigter de mest udsatte

Inklusionstanken resulterer i eksklusion af de elever med størst behov samt en menneskelig og økonomisk syngende lussing på lang sigt. Vi er nødt til at tænke anderledes om gråzonebørnene. Når vi sparer på tilbuddet til gråzonebørn ved at ignorere dem, skyder vi os selv i foden og børnene i nakken.

»Med indførelse af inklusion i skolen faldt antallet af børn i dyre specialskoletilbud, men samtidig er antallet af børn med diagnoser støt stigende. Det udfordrer vores skolesystem og er en menneskelig katastrofe for de børn, der ikke længere får den nødvendige støtte,« skriver Thomas Skovbo i sin kronik. Thomas Lekfeldt

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det ringer ind. Eleverne strømmer ind i klassen. Læreren skaber ro og hjælper de sidste ind og på plads. Dagens opgave præsenteres, hvis ikke frikvarteret kræver en akut fredsmægling. Ikke for meget snak, eleverne skal hurtigt i gang. Der skal helst være et velforberedt og alsidigt program med mange aktivitetsskift og forskelligartede og spændende aktiviteter, så det ikke bliver kedeligt. Det må for Guds skyld ikke blive kedeligt, for så går det galt!