Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Der er ord, der brænder sig ind i historien. Ord, der får deres eget liv og kommer til at definere en epoke. Schlüters løfte om, hvad der var og ikke var fejet ind under gulvtæppet. Jens Otto Krags princip om at have et standpunkt, til man tog et nyt. Og så er der Erik Scavenius, der ved sin tiltræden som udenrigsminister 8.juli 1940 erklærede »Ved de store, tyske Sejre, der har slået Verden med Forbavselse og Beundring, er en ny Tid oprundet i Europa, der vil medføre en ny Ordning i politiske-økonomisk Henseende under Tysklands Førerskab«.



