Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Et spøgelse går gennem den danske debat – det udemokratiske spøgelse. Der har over de seneste måneder og særligt efter, at det i sidste uge ikke lykkedes regeringen og de blå oppositionspartier at blive enig om en aftale om genåbning, spredt sig den opfattelse, at politisk debat og uenighed om tiltagene til at bekæmpe coronavirussen er skadelig for netop kampen mod virussen, og at der derfor, må man forstå, burde være mindre debat og uenighed.



