Kronikker

Præst: På højskole var jeg »blackfacet« og vi brugte n-ordet – for højskoleånd kan ikke forenes med identitetspolitik

Tidsåndens identitetspolitiske støj må ikke overdøve grundklangen i menneskelivet – så opløser højskolen sig selv. Åndelig dannelse og livsoplysning handler om at løfte blikket fra sig selv, fra opmærksomheden på sig selv og sin egen identitet.

»Tidsåndens identitetspolitiske støj må ikke overdøve grundklangen i menneskelivet – så opløser højskolen sig selv. Åndelig dannelse og livsoplysning handler om at løfte blikket fra sig selv, fra opmærksomheden på sig selv og sin egen identitet,« skriver Marie Høgh. Her ses en morgensamling på Grundtvigs Højskole. Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg har også været »blackfacet«, som det hedder i dag. Dengang for 15 år siden på Testrup Højskole brugte vi det unævnelige n-ord. En udklædningsbryllupsfest med den tildelte rolle: »Mand med sin hustru af anden etnisk herkomst«. Aftenens udklædning. Teatersminkekassen blev tømt for sort farve, kostumet venligst udlånt og hjembragt fra Tanzania af en lærer. Ingen nævnte politisk ukorrekthed eller krænkende adfærd – sorgløst drak vi øller og dansede på bordene – ikke i et andet århundrede, blot et andet årti før de identitetspolitiske stormtropper gik over den vestlige verden.

Andre læser også

  • Kommentarer
    Abonnement
    Fri os for floromvundne vendinger om, at vi er i samme båd, for det passer jo ikke, Mette Frederiksen
  • Debatinterview
    Abonnement
    Lars Tvedes drømme-Danmark er en minimalstat med færre skatter, åbent for indvandring og borgerløn i stedet for velfærd: »Danmark vil blive meget rigere, sjovere og tryggere at bo i«