Oliver Tonning kender til lidelse, men fandt hjælp: Oldtidens rollemodeller har lært mig, hvordan jeg kan bære min lidelse på en sund facon

I vores jagt på at beherske og kurere al lidelse, som var den en sygdom, har vi i hastværket fået smidt oldtidens livsvigtige viden og visdom væk.

»Vores kultur skal bruge meget, meget mere tid på at forstå lidelsen, ikke blot udskamme den som ulykkens ligemand,« skriver Oliver Tonning. Mathias Svold

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vi har skabt en kultur, der er blevet sygeligt bange for lidelse. Denne ængstelighed skaber ironisk nok mere lidelse, da vi skubber smerten væk fra os i stedet for at tage den ind og forstå den som noget, der faktisk har både et formål, mening og værdi i sig selv.