Kommentarer

Pædagog raser mod stigende pensionsalder: »Jeg nægter at bøje hovedet, mens systemet tramper på dem, der har båret det«

Man taler om velfærdssamfundet som noget, vi alle bidrager til – men det burde også være noget, vi alle får noget ud af. Når pensionsalderen hæves, skaber vi ikke lighed. Vi forlænger uligheden.

»Vi må kræve en differentieret pensionsalder, der tager højde for arbejdets slid. Vi må kræve retten til at trække os tilbage, mens vi stadig har helbred, kræfter og livskvalitet tilbage,« skriver Luane Soares. Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Jeg står her som pædagog – et fag, jeg har viet mit liv til. Et fag fyldt med ansvar, nærvær og kærlighed – men også med støj, fysisk belastning og følelsesmæssigt pres. Og nu siger politikerne, at jeg skal fortsætte, til jeg er 72 år. Tooghalvfjerds!

Lad os kalde det, hvad det er: Et systemsvigt. En illusion om, at alle kan arbejde længere, blot fordi gennemsnitslevealderen stiger. 

Andre læser også

  • Kronikker
    Abonnement
    Karina Borghild Nielsen er 48 år og dødtræt af Singleland: Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har formået at holde en dating-relation kørende i længere end to uger
  • Opinion
    Abonnement
    Britisk lord tordner mod domstol, der præger dansk udlændingepolitik: »Jeg tror, de fleste danskere ville mene det samme«
  • Samfund
    Netanyahus allierede udpeges som skurke på niveau med Hamas og Hizbollah: De minder om Israels egne værste fjender