Nej, grønne løsninger er ikke en katastrofe for økonomi, velfærd og beskæftigelse

I lighed med udviklingen af f.eks. kloaksystemer og spildevandsrensning er det en simpel logisk nødvendighed for menneskehedens overlevelse på lidt længere sigt. Når et sådant grønt paradigmeskifte kombineres med en genanvendelsesøkonomi for alle råstoffer, sikrer vi langtidsholdbare samfund samtidig med, at foretagsomhed, økonomi og meningsfuld beskæftigelse vil blomstre.

»De fleste analyser viser dog, at elbiler over deres levetid vil udlede væsentlig mindre CO2 end tidens fossilbiler. Der er derved en indiskutabel klimafordel ved at erstatte udtjente fossilbiler med elbiler hurtigst muligt,« skriver kronikkens forfattere. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

»Det er ikke så svært, når man først får det lært.« Sådan lyder starten på omkvædet fra »Krummesangen« sunget af Laus Høybye i starten af 90erne. Selvom konteksten er en helt anden, må vi – og resten af verden – tage linjen til os, når det gælder omstillingen af vores samfund fra fossilbaserede energiløsninger som kul, olie og gas til CO2-fri, bæredygtige og vedvarende energiformer.