May Bjerre Eiby, sygeplejerske og leder af Dagmarsminde og Søstersanatoriet, er en de af tre nominerede til Fonsmark-prisen. Hun mener, det er tid til en forvandling af vores velfærdsmodel og vores syn på ældre. »Når jeg på lange dage har hjulpet den sidste beboer i seng på Dagmarsminde, tømt opvaskeren for femte gang, og der er helt stille på mit plejehjem, kan man mærke trygheden og roen fra sengene inde bag beboernes døre. Så er jeg træt i min krop, men mit sind er åbent efter alt det, jeg har lært i løbet af dagen,« skriver hun i dette essay.
Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Jeg hænger med hovedet nedad. Jeg er otte år og igen taget ud i Tisvilde Hegn på en af mine timelange ture. Mine forældre har det fint med mine udflugter til skoven. De ved også, at jeg klatrer højt op i træerne, og i dag er det endelig lykkedes mig at komme til tops i et af de gamle, høje bøgetræer.
