Kommunikationsekspert om »krænkerens« vej tilbage: Det, der sker nu, vil vise os, hvilket samfund vi er 

»En person, der har udøvet grænseoverskridende adfærd af den ene eller anden slags, kan vel ikke KUN reduceres til sin udskældte adfærd. Er man ikke som individ og menneske mere end det?« spørger Michael Feder.

Er der en vej tilbage for de to krænkere, nævnt i DRs dokumentar »Sexisme i musikbranchen«? »Det er i virkeligheden et vigtigt spørgsmål, for det rejser en relevant debat om, hvilket samfund vi i grunden har,« skriver Michael Feder. Billedet er fra dokumentaren, hvor 13 kendte, kvindelige musikere står frem. Sean Westring

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det hele gik så hurtigt. Torsdag 6. juni begyndte de første historier at florere om, at sanger, entertainer og skuespiller Martin Brygmann havde anlagt retssag mod DR og forsøgte at få nedlagt fogedforbud mod visning af en dokumentar på DR, som offentligheden endnu ikke kendte til. I weekenden blev søgsmålet afvist og mandag i sidste uge blev dokumentarserien »Sexisme i musikbranchen« gjort tilgængelig på DR tv.