Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Regeringen vil med sit udspil til en grøn skattereform sætte penge af til, at virksomheder kan hive CO₂ ud af røgen fra deres skorstene, når de brænder træ og anden biomasse af, for at lagre den i jorden. Træer suger CO₂ ud af atmosfæren, når de vokser, og når de brændes af til el og varme, kan CO₂ fra skorstensrøgen indfanges og puttes ned i undergrunden. Den lagrede CO₂ fra biomasse kan trækkes fra vores udledninger i klimaregnskabet. Det kaldes negative udledninger, og de kan hjælpe os med at nå vores klimamål.