Juraprofessor går i rette med mediernes dækning: Er Ahmed Samsam reelt offer for et justitsmord?

»Det kan ikke med sikkerhed vides, om Samsam ville have fået samme straf, hvis de spanske myndigheder i tide havde fået en bekræftelse på det tidligere samarbejde mellem Ahmed Samsam og de danske tjenester,« skriver professor emeritus Jørn Vestergaard, der her giver sit bud på det væsentlige i sagen.

»Dommen over Ahmed Samsam går ikke ud på, at han er dømt for en række enkeltstående overtrædelser. De forhold, som dommen bygger på, udgør en flerhed af bevismomenter, der tilsammen har bestyrket den grundlæggende anklage,« skriver Jørn Vestergaard. LUCA PIERGIOVANNI

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Den danske statsborger af syrisk herkomst Ahmed Samsam blev ved spanske domstole i tre instanser dømt for tilslutning til Islamisk Stat, herunder gennem udbredelse af propaganda for og forsøg på hvervning til terrororganisationen. Straffen blev udmålt til otte års fængsel.