Jens-Martin Eriksen efter Christchurch: Hvor henter terroristen sin inspiration?

Terroristens uhyrlige logik: Forfatteren Jens-Martin Eriksen har netop skrevet en roman, hvor hovedpersonen i uhyggelig grad minder om gerningsmanden bag terrorangrebet mod to moskéer i New Zealand.

»Vi skal alle sammen sendes ned i mentale skyttegrave og mærke terrorens fornedrelse, så vi kan gøres beredt til i desperation at lytte til terroristernes budskab,« skriver Jens-Martin Eriksen om terrorens væsen. Foto af Dean Avenue-moskeen, hvor terrorangrebet i fredags fandt sted. MARTY MELVILLE

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg har de seneste år arbejdet med de tanker og filosofiske værker, der informerer en mand som Brenton Tarrant, manden der myrdede mindst 50 mennesker fredag under et terrorangreb i Christchurch, New Zealand. Det var en uhyrlig massakre mod de troende i moskeen. Og en massakre med en uhyrlig logik.