Hvis vi mister troen på hinanden, taber vi ikke bare markedsandele – vi taber den gensidige forståelse, der holder ufreden på afstand

Der er ikke noget i vejen med at kineserne bliver mere kinesiske, at amerikanere mere amerikanske og europæere mere europæiske – medmindre det betyder, at vi aktivt fravælger hinanden mere. For historien har vist os, at med uhæmmet isolationisme følger der vitterligt kun dårlige ting – fra økonomisk tilbagegang til verdenskrig.

»Alle veje er forståelige – og også fornuftige til en vis grad. Hvis altså ikke de viser vejen væk fra hinanden – ind i isolationen,« skriver Lukas Lausen. Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I Danmark kender vi ordene: »Hvad udad tabes skal indad vindes.« De blev født af nederlaget i 1864 og forvandlede et åbent kongerige til et indadvendt miniatureland, der søgte åndelig trøst i det nære. Strategien gav måske ro i sjælen dengang – men den gjorde os ikke rigere eller friere – tværtimod.