Historien ændrer sig hele tiden – det gælder også danmarkshistorien om Den kolde krig
Fortiden er ikke, hvad den har været, konstaterede den norske historiker Knut Kjeldstadli for over 20 år siden. Og han havde ret. Historien – vores fælles fortælling om og forståelse af fortiden og de skete begivenheder – ændrer sig hele tiden, og det gælder også danmarkshistorien om Den kolde krig.



