Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Inden jeg i 2000 besøgte min farmor Margot på plejehjemmet med min tyske kæreste Kay, havde jeg fortalt ham, at hun led af Alzheimer, og at historierne kørte lidt i ring. Det havde jeg ikke behøvet. Fra det øjeblik, han trådte ind ad døren i hendes lille stue, til vi gik, var hun forvandlet. På formfuldendt tysk førte hun en samtale med Kay.
Del:
