Grundtvig er død – og døde mennesker skaber social sammenhængskraft

Grundtvig synes at være blevet et bekvemt kit, der tillader os at indlejre en forestilling om frihedstilbøjelighed i vores nationale selvforståelse, skriver Katrine Frøkjær Baunvig, leder af Center for Grundtvigforskning, Aarhus Universitet

»Når Grundtvig i dag gerne forbindes med danskhed, åndsfrihed og religiøs tolerance, er det fordi, det er det, som taler til os i hans tænkning,« skriver Katrine Frøkjær Baunvig. LØNBORG

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I dag er det 150 år siden N.F.S. Grundtvig døde. I den humanvidenskabelige forskning ved man, at ethvert menneskeligt fællesskab, der formår at opretholde sig selv over tid, har brug for døde mennesker at samles om. Familier har olde- og bedsteforældre, familiealbum og anekdoter; nationer har forfædre, statuer og legender; Danmark har Grundtvig og fortællingen om hans betydning for folkestyret, folkeskolens og folkekirkens tilblivelse i det 19. århundrede.