Fremskridt bliver konkret, når man får kræft som 22-årig

Siden jeg i maj fik konstateret lymfekræft, har jeg for alvor lært at sætte pris på de fremskridt, vi har gjort herhjemme, ikke mindst i forbindelse med implementeringen af kræftpakkerne, fortæller Marc Sabatier Hvidkjær.

Marc Sabatier Hvidkjær, statskundskabsstuderende, fortæller om at få kræft som 22-årig. Thomas Lekfeldt

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vi har ofte svært ved at se fremskridt i nuet. Ulykker har alle dage trukket overskrifterne og med krige, pandemi, ulighed og klimakrise er nutiden ingen undtagelse. Det er ofte svært at se, at verden i det hele taget er blevet bedre, end den var i går. Økonomer forklarer fremskridt og vækst i begreber, der kan virke abstrakte og virkelighedsfjerne for nogle, gennem BNP-vækst og disponibel indkomst.