Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Forundrede lærere med opråb: Så lave er gymnasiernes krav for at bestå matematik

Matematiklærerne i grundskolen gør ganske givet deres bedste for at give eleverne et solidt matematisk fundament inden for de udstukne rammer. Det er dog tydeligt, at de matematikfaglige mål fra grundskolen ikke stemmer overens med, hvad eleverne rent faktisk kan, når de begynder på gymnasiet.

Efter gymnasiereformen er ambitionsniveauet for elevernes matematiske færdigheder skruet i vejret, uden at de har fået mere tid til at lære, bearbejde, træne og repetere det udvidede pensum, skriver fire gymnasielærere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

»Børne- og Undervisningsministeriet har foretaget en trivselsundersøgelse blandt 83.000 elever på de gymnasiale uddannelser, og her har 31 pct. af eleverne svaret, at de har overvejet at droppe ud af gymnasiet. Dvs. at knap 48.000 af eleverne, som deltog i undersøgelsen, har svaret, at de overvejer at droppe ud af gymnasiet«.

Den påstand, som du netop har læst, er ikke korrekt. 31 pct. af 83.000 er ikke knap 48.000.

En af forudsætningerne for at kunne lære matematik på gymnasiet er en grundlæggende forståelse for procentregning, som man må forvente, at eleverne har tilegnet sig i grundskolen. Desværre er der alt for mange elever, der begynder på en gymnasial uddannelse, som ikke kan finde 31 pct. af 83.000. Allerede fra første dag i gymnasiet vil disse elever være fagligt bagud.

Matematiklærerne i grundskolen gør ganske givet deres bedste for at give eleverne et solidt matematisk fundament inden for de udstukne rammer. Det er dog tydeligt for os, at de matematikfaglige mål fra grundskolen ikke stemmer overens med, hvad eleverne rent faktisk kan, når de begynder på gymnasiet.

Julian Bybeck Tosev Fold sammen
Læs mere
Foto: Julian Bybeck Tosev.

Desværre er de unge ikke blevet stillet bedre ved overgangen fra grundskole til gymnasiet med den gymnasiereform, der blev indført i 2017. Her fik matematik en mere fremtrædende rolle, da eleverne i udgangspunktet skal have matematik på mindst det mellemste niveau, B-niveauet, men samtidig blev ambitionsniveauet for faget skruet op, uden at rammerne for undervisningen blev udvidet.

Vanskelige, måske umulige krav

Den nye læreplan for matematik blev udvidet kraftigt, og der blev opstillet mange ambitiøse krav til undervisningen, som mange matematiklærere fra starten gjorde ministeriet opmærksom på, ville være meget vanskelige, måske umulige at opfylde. Nogle matematiklærere tog derfor initiativ til en underskriftsindsamling, som opfordrede Undervisningsministeriet til at revidere læreplanen for matematik. 443 matematiklærere i gymnasiet har skrevet under på denne underskriftsindsamling.

Niels Kristian Petersen Fold sammen
Læs mere

En af anstødsstenene i den nye læreplan er, at man har valgt at tilføje mange nye emner, som eleverne skal tilegne sig, uden at antallet af timer til undervisningen er blevet øget. Resultatet bliver, at vi som matematiklærere er nødt til at skøjte overfladisk hen over alle emnerne uden tid til nogen form for fordybelse. Ikke nok med at læreplanen er udvidet kraftigt, så er detaljegraden i læreplanen og den medfølgende vejledning omfattende. Samlet set fylder læreplanen og den tilhørende vejledning 69 sider, og ned i den mindste detalje står der beskrevet, hvordan man skal undervise.

Karen Mohr Pind Fold sammen
Læs mere

Dette kunne man umiddelbart tro, er en hjælp for den enkelte lærer, men virkeligheden er, at matematiklærerne læser undervisningsvejledningen og sidder forvirrede tilbage. Herefter oplever vi ofte, at forvirrede matematiklærere spørger kolleger om hjælp på Facebook, fordi vejledning og udmeldinger fra Undervisningsministeriet er uklare, og ikke når ud til alle lærere i landet.

Lad os pege på nogle helt konkrete konsekvenser af de nye vilkår for undervisningen. Tidligere havde man som matematiklærer tid til at perspektivere undervisningen med sjove, skæve forløb, der kunne fungere som et afbræk fra de normale forløb. Man havde tid til at gennemgå emner igen, hvis eleverne havde svært ved noget. Man havde tid til at lave tværfaglige forløb, hvor eleverne i samarbejde med andre fag arbejdede med realistiske projekter, der kunne give eleverne oplevelser af, hvordan matematik kan give en dybere forståelse i mange fagområder.

Klavs Kokseby Frisdahl Fold sammen
Læs mere
Foto: Klavs Kokseby Frisdahl.

Det kunne være projekter om privatøkonomi og kviklån, analyser af stress blandt gymnasieelever, måling af CO2 koncentrationer i klasseværelserne osv. Men nu efter gymnasiereformen er ambitionsniveauet for elevernes matematiske færdigheder skruet i vejret, uden at de har fået mere tid til at lære, bearbejde, træne og repetere det udvidede pensum. I 2017 blev der af Undervisningsministeriet offentliggjort en stor rapport med anbefalinger til at få rettet op på matematiks udfordringer i blandt andet gymnasiet. I rapporten står: »For at få plads til nye emner og for at kunne stille krav om en mere dybtgående behandling af alle emner reduceres antallet af faglige emner væsentligt på B-niveau«. Der er sket det stik modsatte.

Forkert brug af computeren

Med den nye læreplan i matematik har man valgt at placere computeren og computerprogrammer helt centralt i undervisningen. Hvis den benyttes korrekt, er computeren et vidunderligt redskab i matematik, som kan give eleverne en større indsigt, men hvis den benyttes forkert, trækker computeren al faglighed ud af matematikken. Med computeren kan vi arbejde med realistiske data fra virkeligheden, som kan give en erkendelse og oplevelse, der ikke er mulig uden brug af computeren. Men computeren kan også benyttes til at springe over den svære matematik og uden om fordybelsen i grundlæggende matematisk arbejde. I gymnasiet har vi ingen anden mulighed end at benytte computeren på den forkerte måde.

Som noget nyt i læreplanen kræver man nu, at eleverne kan løse alle opgaver ved at anvende forskellige metoder. Det er altså ikke nok at kunne løse en andengradsligning. Man skal kunne løse den med den metode, der er krævet i opgaven. Ellers er der nul point at hente. Dette kræver endnu mere tid til træning og fordybelse.

I sommeren 2019 gik de første elever, under den nye reform, til eksamen i matematik på B niveau på STX, og her gik det helt galt. Resultatet var så dårligt, at Undervisningsministeriet valgte at ændre grænsen for, hvornår man består matematik i gymnasiet. Man valgte at sætte grænsen ned til ca. 20 pct. Det betyder, at man blot skal svare rigtigt på to ud af ti spørgsmål, hvis man skal bestå matematik i gymnasiet.

Justering af karaktergrænserne i gymnasiet har vi oplevet flere gange før. I 2005 skulle man have 40 pct. rigtige for at bestå matematik i gymnasiet. En elev som i 2019 får et lille 10-tal ville i 2005 have fået et stort 4-tal. Det nye er det historisk lave krav for at bestå: To ud af ti rigtige.

Gør op med krav

Er målet virkelig at fremme studenternes matematiske faglighed, må der i første omgang ændres ved læreplanen, så det er muligt for eleverne at opnå matematisk forståelse, indsigt og kompetence. Og for nogle elevers vedkommende: Mod på at starte på en videregående uddannelse, hvor matematik er et vigtigt redskab.

Videre må der gøres op med de mange krav, der mere handler om beherskelse af IT end om matematik. Forkert brug af computere i matematikundervisningen er uhensigtsmæssigt, fordi undervisningen reduceres til teknik uden forståelse. Man trykker på en knap, og ud kommer der tal, grafer og tabeller, som man derefter sætter ind i sin besvarelse.

Endelig må der arbejdes på at skabe mere kontinuitet mellem de forskellige trin i uddannelsessystemet, så eleverne er bedre rustet til overgangen fra grundskole til gymnasium og fra gymnasium til videregående uddannelse.

Vi håber, at resultatet fra sommerens skriftlige eksamen vil være et wakeup call til alle, der forstår matematikkens betydning for vores uddannelsessystem og samfund.

Karen Mohr Pind fra Rødovre Gymnasium underviser i matematik og billedkunst, Klavs Kokseby Frisdahl fra Køge Gymnasium underviser i matematik, Niels Kristian Petersen fra Køge Gymnasium underviser i matematik og fysik, og Julian Bybeck Tosev fra Herlev Gymnasium og HF underviser i matematik, informatik og idræt.