Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Tiden stod stille det øjeblik, 24-årige Joakim Mæhle på en græsplæne i Aserbajdsjan sendte en perfekt skruet ydersidebold ind over straffesparksfeltet og ned foran fødderne på en fremadstormende Kasper Dolberg, der med perfektionens lethed bragte Danmark foran 2-0 mod Tjekkiet og sikrede os en plads i EM-semifinalen. Det øjeblik var vi alle sammen om – selvom vi var adskilt af tusinder af kilometer. Berusede, som vi var af flere ugers intenst drama, hvor døden spillede med på banen, men heldigvis tabte til kompetence, håb og fællesskab. Følelsen var uforlignelig – og en perfekt virkeliggørelse af DBUs geniale slogan »En del af noget større«.



