Forskere fra Nationalmuseet afviser kritik: Egtvedpigen er ikke fra Danmark og var en del af globalisering i bronzealderen

I mere end 150 år har vi i Danmark været blandt førende på bronzealderen, og vores store samling af fund er blandt de mest unikke i hele Europa. Fund som Egtvedpigen, der blev begravet 1370 f.Kr., viser, at bronzealderen minder mere om vores nutid, end vi turde forestille os. Og ja, alt tyder på, at Egtvedpigen kom hertil fra udlandet.

»Egtvedpigen skulle have drukket helt ekstremt meget vand – op til hundredvis af liter hver eneste dag – hvis det skulle have haft en betydning for vores undersøgelser. Det er der jo ingen mennesker, der gør,« skriver Karin Margarita Frei (billedet), Flemming Kaul og Jeanette Varberg. Anne Bæk

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Fortiden skaber fortsat nyhedsoverskrifter, for ny forskning i gamle og nye fund giver os stadig ny viden og skaber debat. De seneste års diskussioner om Egtvedpigens oprindelse er et godt eksempel. Men også i udlandet skaber bronzealderen overskrifter, når nye studier rykker fundamentalt ved vores forståelse af tidsperioden og trækker forbindelser frem til vores tid.