Forfatter: Lov og orden-partier hylder »den gæve lovbryder«. Det er komisk og kynisk

»Den gæve lovbryder« fortryder intet og må derfor antages at kunne komme til at gentage forbrydelsen, skriver Stig Dalager i dette portræt af moderne politik i lyset af fænomenet Inger Støjberg.

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I Franz Kafkas roman »Processen« er en bankmand, Josef K., arresteret uden at vide for hvad. Han søger indsigt, og en præst fortæller ham parablen »Foran loven« om en mand fra landet, der er kommet til byen for at finde døren til »Loven«. Han kommer så tæt på denne indgang, at han gennem den undertiden halvt åbentstående dør kan betragte lovens fascinerende og tiltrækkende verden.