Fejlslagen inklusion kan over tid resultere i en dominoeffekt, der får store personlige, økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser, især i psykiatrien, jobcentre, socialforvaltninger og i kriminalforsorgen, skriver Christopher Moyell Juul, direktør i Fonden Drive.
Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Forleden dag talte jeg med forældrene til en dreng, som jeg her vil kalde Johan. Han er 11 år. Johan er diagnosticeret med adhd og mild autisme og er det, man kalder et »inklusionsbarn«. Sådan beskrives han i hvert fald på den lokale folkeskole. Det blev en samtale med masser af tårer og frustration.
