Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Forældet kvindesyn og løgnen om den korrekte fødsel

Vaginale fødsler er bedre end kejsersnit, lyder det fra jordemødre på de danske fødeafdelinger, men begrundelsen findes ikke i videnskaben. Der findes ingen forskning, som understøtter postulatet.

Gravide får besked på, at en vaginal fødsel er langt sundere end kejsersnit, men begrundelsen kan ikke findes i videnskaben. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Hedegaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når gravide kvinder anbefales at føde vaginalt, er der tale om kulturbaseret information og ikke videnskabelighed. Det er generelt sikkert at føde i Danmark, og selvom der er forskellige risici forbundet med henholdsvis vaginal fødsel og planlagt kejsersnit, er der ikke noget fagligt belæg for at konkludere, at den ene fødselsmåde er bedre end den anden, sådan som formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo og formanden for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), Thomas Larsen, påstår.

Der er ikke risiko for flere eller alvorligere komplikationer ved planlagt kejsersnit, hvilket DSOGs egne udgivelser også fastslår.

Ovenstående er gentagne gange blevet problematiseret og foreholdt Thomas Larsen og Lillian Bondo. Vi har efterspurgt evidens, men er blevet mødt med en masse påstande uden belæg.

Postulaterne hævdes at være begrundet ud fra solid forskning. Vi har gennemgået denne solide forskning, og det er ganske enkelt usandt, at den kan fastslå, at vaginal fødsel er at foretrække frem for planlagt kejsersnit.

»Risici ved planlagt vaginal fødsel udelades, og risici ved planlagt kejsersnit overdrives.«


Alligevel fremføres denne påstand hver dag i det danske sundhedsvæsen, og kvinder, der ønsker planlagt kejsersnit, forsøges overtalt til at fravælge denne fødselsmåde på et usagligt og værdipræget grundlag. Risici ved planlagt vaginal fødsel udelades, og risici ved planlagt kejsersnit overdrives.

Sundhedspersonalet har juraen på deres side, for i sidste ende kan en kvinde nægtes kejsersnit i offentligt regi. Meget ressourcestærke kvinder kan vælge et privat alternativ i udlandet, mens alle andre må finde sig i at føde på den måde, som systemet finder bedst.

Manipulation

I praksis er det stadig sjældent, at der anvendes direkte tvang på de danske fødegange, hvorimod overtalelse eller manipulation i høj grad bruges til at få kvinderne til at makke ret. Men der findes områder af Danmark, hvor mors ønske sættes ud af kraft, som Jordemoderforeningen kalder det i sit tidsskrift.

På Sygehus Sønderjylland er den såkaldte Aabenraa-model noget, man er stolt af. Her afvises kvinder, der ønsker planlagt kejsersnit, og fødeafdelingen har ligefrem fået overrakt en pris af vores liberale sundhedsminister, Ellen Trane Nørby, for »at minimere antallet af kejsersnit«. Ingen sætter åbenbart spørgsmålstegn ved, at kejsersnit skal undgås for enhver pris. Sagen er bare, at det udelukkende er de akutte kejsersnit, der er risikable, og at de altid er resultatet af mislykkede vaginale fødsler.

Jordemoder på Sygehus Sønderjylland, Tove Bøttcher, udtaler blandt andet: »Selv om der ikke er tydelig evidens for det, så føler vi os overbevist om, at den vaginale fødsel er at foretrække, fordi det er en naturlig, fysiologisk proces«. Tænk, at kvinder i 2018 underlægges jordemødrenes personlige følelser, og ikke kan forvente en evidensbaseret rådgivning.

Fødeangst

Kvinder, der ikke ønsker at føde vaginalt, kalder Tove Bøttcher for fødselsangste, og hun fortsætter: »Vi forsøger at opspore de kvinder, som kunne være i risiko for at udvikle en fødeangst allerede i forbindelse med 1. trimester-screening, så forløbet indledes, inden de når at få talt med en større del af deres omgivelser om den forestående fødsel.«

Lad os lige dvæle ved det et øjeblik. Ikke alene skal en fødende, der ønsker kejsersnit, diagnosticeres som angst af en jordemoder, hun skal ligeledes forsøges påvirket så tidligt i processen, at hun ikke får mulighed for selv at indhente information.

Den naturlige konsekvens af Aabenraa-modellen er, at kvinder, der ikke selv har haft et ønske om vaginal fødsel, tvinges til at gennemføre den. De potentielt varige skader, hun måtte pådrage sig undervejs i fødslen, er hun typisk ikke informeret om, da der ved vaginale fødsler modsat planlagte kejsersnit, er tale om en naturlig hændelse, hvor sundhedspersonalet ikke har pligt til at oplyse om risici.

Men hvorfor overhovedet tvinge kvinden til at gennemføre en vaginal fødsel, hvis det ikke er hendes ønske? Som nævnt tidligere er der intet fagligt belæg for at påstå, at vaginale fødsler er bedst, men der er derimod en meget stærk norm om, at det er sådan, danske kvinder bør føde. Det er naturligt, fremføres det, og hele naturlighedsargumentet er centralt i denne debat.

Vi mener dog ikke, at naturlighed er et argument i sig selv. Tænk engang, hvis naturlighed blev fremelsket på samme måde i andre dele af sundhedsvæsnet. Så var der nok en del mennesker, der ikke overlevede en lungebetændelse.

Bestemme over egen krop

På sundhedsområdet skal videnskaben herske sammen med respekten for hver enkelt kvindes ret til at bestemme over egen krop.

»Det er på tide, at der bliver ryddet op i de myter, der florerer på danske fødegange.«


Og lad os så lige få noget på plads én gang for alle: Der findes ingen opgørelser, der viser, at det er markant dyrere at få foretaget et planlagt kejsersnit sammenlignet med planlagt vaginal fødsel. Det hænger sammen med, at akutte kejsersnit foruden at være risikable er bekostelige, fordi de, modsat planlagte kejsersnit, udføres på alle tidspunkter af døgnet, og at de altid er resultatet af mislykkede vaginale fødsler.

Det er på tide, at der bliver ryddet op i de myter, der florerer på danske fødegange.

Vi anbefaler en gennemgang af det materiale, der ligger til grund for de aktuelle anbefalinger og mod til at gøre op med værdier og normer, hvor der burde foreligge evidens. Ydermere opfordrer vi til, at lovgivningen på området ændres, så enhver fødende kvinde, uanset social status, har mulighed for at føde på den måde, hun ønsker.

Dette anbefaler vi af hensyn til alle fødende kvinder, der har krav på videnskabeligt baserede anbefalinger og ret til at bestemme over egen krop. Men vi anbefaler det i høj grad også af hensyn til sundhedsmyndighedernes og sundhedspersonalets troværdighed, der svækkes, hver gang værdier fremlægges som videnskab.

At fejlinformere og misbruge sin autoritet til at tvinge kvinder til noget, de ikke ønsker, som det sker på Sygehus Sønderjylland, vidner om et forældet og bekymrende kvindesyn. Det fjerner fokus fra det, der egentlig burde være hensigten: Nemlig at minimere antallet af akutte kejsersnit, da det udelukkende er disse, der er risikable.

Dette kunne for eksempel gøres ved at anbefale, at flere såkaldte risikogravide får foretaget planlagt kejsersnit.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har før udtrykt ønske om at sikre større medbestemmelse for den fødende. En liberal værdi med respekt for kvinden, som vi kun kan bakke op om.

Det er dog langtfra virkeligheden på landets fødeafdelinger, og dette ønsker vi, at ministeren forholder sig til.