Langt færre børn fødes med alvorlige skader som følge af iltmangel, og de offentlige udgifter til erstatninger til bl.a. hjerneskadede børn og deres familier falder markant.

Dét ser ud til at være de positive resultater af et nationalt projekt, kaldet »Sikre Fødsler«, som ved hjælp af bl.a. træning af medarbejderne og omfattende brug af tjeklister på landets fødeafdelinger systematisk har løftet kvaliteten af alle dele af fødselsforløbet.

Ifølge en opgørelse fra Patienterstatningen er der således sket en halvering i antallet af erstatningssager vedrørende iltmangel i de år, der er gået, siden projektet gik i gang, sammenlignet med de forudgående år.

Og selv om der er tale om relativt små tal, er det hele indsatsen værd, når bare man kan undgå én sag, mener direktøren i Patienterstatningen Karen-Inger Bast.

»De fleste af de her sager hører til blandt de mest alvorlige, vi har. De handler om børn, der dør ved fødslen eller får så omfattende hjerneskader, at de for eksempel ikke kommer til at kunne spise selv.  De får aldrig et normalt liv,« siger hun.

Hvidovre Hospital, der har landets største fødeafdeling, offentliggjorde forleden en undersøgelse af et projekt, hvor man ved brug af bl.a. tjeklister og faste regler for brug af »kop« og ve-stimulerende drop har reduceret andelen af børn, der fødes med iltmangel, med hele 48 pct.

Alle jordemødre og læger har desuden været på kursus i aflæsning af CTG-undersøgelser, hvor barnets hjertelyd og den fødendes veer måles, efter at undersøgelser havde vist, at fødselsskaderne i mange tilfælde skyldtes mangelfuld overvågning eller fejltolkning af CTG under fødslen.

Den øgede indsats på Hvidovre Hospital har været en del af et nationalt projekt, »Sikre Fødsler«, der blev sat i gang i 2012 i et forsøg på at reducere andelen af børn, der fødes med iltmangel.

På nationalt plan har der dog manglet sikre data for, at det ikke kun var på Hvidovre Hospital, men i landet som helhed, at projektet har ført til, at der fødes færre børn med iltmangel.

Men ud fra tallene fra Patienterstatningen tyder det nu på, at der er tale om en generel forbedring af resultaterne.

Forud for projektet modtog Patienterstatningen således 36 anmeldelser i perioden fra 2009 til 2011, hvoraf 21 blev anerkendt og udløste erstatning.

Til sammenligning kom der i den efterfølgende periode, efter »Sikre Fødsler« var introduceret, blot 15 anmeldelser i årene fra 2012 til og med 2014, hvoraf ni blev anerkendt og udløste erstatning.

Som oftest er det på grund af sagernes alvor meget store beløb, det handler om. Der er således i snit blevet tildelt 2,3 millioner kroner i erstatning i anerkendte sager om iltmangel ved fødslen fra 2007 og frem.

Er barnet totalt hjerneskadet, lyder erstatningen på 5 millioner kroner i dag. I alt er 17 børn blevet totalt hjerneskadet af iltmangel siden 2007.

I samme periode har der været 10 tilfælde af såkaldt følgedød af skaderne.

Tallene for de seneste to år viser også den positive udvikling. I 2016 kom der slet ingen anmeldelser om alvorlige fødselsskader, og i 2017 kom der blot én enkelt.

Der er dog en forældelsesfrist på tre år, så der kan stadig komme sager ind, understreges det.

Under alle omstændigheder viser de få sager, at det danske sundhedsvæsen er et af de sikreste steder at føde i verden, mener Karen-Inger Bast.

»Jeg tror på, at vi om et par år endegyldigt kan konkludere, at projekt Sikre Fødsler har reddet liv og forhindret børn i at lide nogle tragiske skæbner,« siger Karen-Inger Bast.