Kronikker

Ea fik amputeret sit ben som 16-årig og frygter kommunens sagsbehandling: Jeg bidrager, og det vil jeg fortsætte med

Jeg har taget en uddannelse, har et almindeligt arbejde, betaler skat og ønsker mig som alle en god alderdom, så en god benprotese er vigtig for mig, da jeg har et handicap. Men på grund af kommunens sagsbehandling er den vigtigste og mest stressende usikkerhed i mit liv, hvilken benprotese jeg kan få.

»Jeg søgte for otte år siden om en langt bedre protese, men jeg fik den først efter et år med et psykisk hårdt forløb med en efter min mening kritisabel sagsbehandling og usaglige afslag,« skriver Ea Eskildsen i denne kronik, hvor hun langer ud efter sagsbehandlingen af hjælp til handicappede i kommunerne. Niels Ahlmann Olesen

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I disse dage er det 30 år siden, at jeg efter tre års livtag med knoglekræft vandt livet og mistede noget af mit ben i processen. For at kunne gå har jeg derfor siden haft benprotese. De holder fem-syv år, fås i stadigt bedre kvalitet og bevilges af min kommune.

Andre læser også

  • Kommentarer
    Abonnement
    Læg linjen om, Trine Bramsen, hvis du vil bevare et effektivt forsvar
  • Kommentarer
    Abonnement
    Mangemillionær: Jeg har tjent en formue under coronaen – det er på tide, at de rigeste giver tilbage til samfundet
  • Metropol
    Abonnement
    Monicas børn har særlige behov – nu står hun forrest i kampen for bedre forhold på handicapområdet