Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Der var en iøjnefaldende mangel på debat om dansk udenrigspolitik ved forårets folketingsvalg, men regeringens udmelding om et muligt dansk bidrag til en europæisk flådemission i Den Persiske Golf har fået debatten til at rase. Problemet er bare, at denne debat oftere er præget af folks fordomme om præsident Trumps udenrigspolitiske ønsker, end at folk reelt har hørt efter og fulgt, hvad han har gjort i sine to et halvt år i Det Hvide Hus.